23948sdkhjf
Del siden

Kohberg Bakery Group A/S

Mere end 50 år med godt bagværk
I dag består Kohberg Bakery Group A/S af cirka 500 medarbejdere fordelt på de tre bagerier i Bolderslev, i Taastrup og på H. C Andersen Bagergården i Haderslev. Det gør os til det største danskejede bageri – og med sloganet ’Vi er bagere’, slår vi vores fælles identitet fast – uanset om du er uddannet bager, arbejder med økonomi, i planlægning eller på lageret, så har vi alle hver især en helt særlig andel i, at vi bager friskt og lækkert brød og godt bagværk hver dag.

Det hele startede for mere end 60 år siden, da Alfred Kohberg sammen med sin hustru Ella åbnede et håndværksbageri i Sønderjylland. Alfred var lokal rugbrødsmester – og snart spredte det gode rygte sig, og i 1969 flyttede Alfred Kohberg sit bageri til den nuværende beliggenhed i Bolderslev. Fra Kernesvinget i Bolderslev lagde han grundstenen til det Kohberg, vi er i dag – Alfred Kohbergs håndværk og passion for godt brød er stadig to af de vigtigste ingredienser i vores arbejde.

I 1989 var Alfred Kohbergs bageri i vækst, og succesen var til at få øje på. Det samme var behovet for at styrke virksomheden og gøre den klar til nye tider og stigende konkurrence. Alfred Kohberg besluttede derfor at sælge Kohberg Brød til ægteparret Preben og Inga Fogtmann - i sikker forvisning om, at familien Fogtmann fortsat ville bage kvalitetsbrød til danskerne. Et løfte de har holdt med hjælp fra mange dedikerede medarbejdere.

I Kohberg har rugbrød altid haft en helt særlig plads, og det var i mange år også det, vi koncentrerede os om. Nogle af vores mest populære rugbrødsmærker gennem tiden er Herkules og Viking – og som alt vores andet brød, bærer rugbrødene i dag de letgenkendelige sort/hvide bagertern på emballagen, der er en hyldest til vores bagere og den passion for godt brød, der guider os alle i vores arbejde.

I dag kan man sige, at vi har slået et noget større brød op, end da det hele startede med Alfred Kohberg. Vi bager til enhver lejlighed i danske familiers liv – både til hverdag og fest, så udover hjertebarnet rugbrød, er hvedebrød og især de bløde og lækre boller også en vigtig del af vores sortiment. Vi har også har sørget for lidt til danskernes søde tand med traditionelle spandauere, kanelsnegle og andre lækre wienerbrød med spændende fyld.

Det er ikke kun  de danske forbrugere, der har taget Kohbergbrød til sig – også det professionelle marked har fået øje på os, og vi leverer i dag brød og bagværk, både frisk og på frost, til professionelle kantiner, hotel- og restaurationsbranchen.

Du kan læse mere om Kohberg her:
Hjemmeside

Du kan ligeledes følge Kohberg her:
https://www.facebook.com/KohbergDK/?ref=hl
https://www.linkedin.com/company/kohberg...

Kohberg Bakery Group A/S
Kernesvinget 1
6392 Bolderslev
Danmark
CVR nummer: DK11326943
P nummer: 1002908027
500
BRC
Find os på

Kontaktpersoner

{{ contact.name }}
{{ contact.title }}
Indlæs flere

Virksomhedsportefølje

Indlæs flere

Send til en kollega

0.062