23948sdkhjf

ATL: Kæmpe udbudspotentiale på affaldsområdet

Tilbydes
Udløber
6. juli 2022

Der er op mod 600 millioner kroner at hente ved at effektivisere indsamlingen af husholdningsaffald. En af vejene til at hente effektiviseringerne er at udbyde indsamlingen til private affaldsselskaber, viser en rapport som Deloitte har lavet for Energistyrelsen. ATL opfordrer kommunerne til at lytte til rapportens konklusioner og sende indsamlingen af husholdningsaffald i udbud.

Rapporten fra Deloitte kommer efter, at et bredt politisk flertal for et år siden vedtog en affaldsaftale, som påbyder kommunerne at indsamle affaldet i ti forskellige fraktioner. Rapporten viser, at praksis i kommunerne i dag er yderst forskellig. Der vil derfor være en betydelig gevinst ved at ensarte affaldsindsamlingen i hele landet.

Det bekræfter fuldstændig det billede, som ATL har af situationen, påpeger ATL’s direktør Lars William Wesch. En række kommuner – ikke mindst i hovedstadsområdet – har i de senere år hjemtaget indsamlingen af affald. Det er sket uden øje for prisen.

  • Det er skæbnens ironi, at rapporten kommer kort efter, at Gladsaxe Kommune trods mange advarsler har besluttet at hjemtage indsamlingen af husholdningsaffald, siger Lars William Wesch.

Deloitte fremhæver udbud af affaldsindsamlingen som en af vejene til at skabe en mere effektiv kommunale affaldssektor.

  • Hvis vi skal sikre en effektiv indsamling, er der ikke noget bedre instrument end konkurrence mellem private leverandører. De private kan opnå stordriftsfordele, da de som regel indsamler affald i flere kommuner, siger Lars William Wesch, Branchedirektør
  • Kommunerne vil gerne en masse ting, men sagen er jo, at de private leverandører har kapacitet, erfaring og know-how til bedre at nå klimamålene og til at indkøbe blandt andet elbiler eller andet udstyr, der ønskes som led i en grøn strategi. 

Deloitte efterlyser en større gennemsigtighed i de kommunale beslutninger. Lars William Wesch er enig i, at der er et stort behov for at få ryddet op i gebyrstrukturen og få skabt mere gennemsigtighed.

  • Vi har desværre set alt for mange eksempler på, at hverken virksomheder eller borgere kan gennemskue, hvorfor et givent affaldsgebyr stiger. Vi kan heller ikke se, om gebyret stiger mere end i sammenlignelige kommuner, og hvordan udgifterne reelt udvikler sig, siger han.


Rapporten er blevet kritiseret kraftigt af Dansk Affaldsforening, der taler på vegne af de kommunale forsyningsselskaber. Lars William Wesch opfordrer affaldsforeningen og kommunerne til at lytte.

  • Vi har allerede set en række store gebyrstigninger som følge af hjemtagninger i en række kommuner, så det er tid til at skifte strategi. 



Udbyder
ATL - Transportens Arbejdsgivere

ATL - Transportens Arbejdsgivere
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark

Sarah Yamil
Telefon: +45 3377 4727

Se flere kompetencer
Se hele profilen
Kontakt udbyder

Send til en kollega

0.14