23948sdkhjf

National svejsekoordinator, modul 4 - Svejseprocesser og kontrol af svejsearbejde

Undervisningsregion
Danmark > Nordjylland > Aalborg Kommune
Periode(r)
16. november 2020

20. november 2020

Uddannelsesforløbet til national svejsekoordinator er et attraktivt tilbud til virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter i stål eller aluminium. Forløbet består af otte moduler og varer i alt 28 dage, men det er også muligt at tage modulerne som enkeltmoduler, såfremt det har interesse. 

På modul 4 får du kendskab til anvendelsesmulighederne for svejseprocesserne 111-135-136-138-141-131, så du kan vælge den bedst egnede svejseproces ud fra en teknisk vurdering. 
Desuden får du viden om:

  • svejsesymboler og deres anvendelse
  • håndtering og mærkning af tilsatsmatrialer iht. gældende standarder
  • svejsemetodernes typiske svejsefejl og specifikation af svejsefejlene iht. DS/EN ISO 6520
  • hvordan svejsefejl afhjælpes

Du opnår en teoretisk og praktisk viden med kontrol af svejste konstruktioner, sådan at du kan udføre visuel kontrol iht. gældende standarder og kravspecifikationer. 
Det betyder, at du:

  • opnår kendskab til almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion iht. DS/EN ISO 17637
  • lærer at udføre visuel inspektion og anvende relevant måleudstyr
  • kan anvende DS/EN ISO 5817 og DS/EN ISO 10042 i praksis
  • bliver bekendt med kontrolmetoderne penetrant og magnetflux

Modulet veksler mellem teori og praktik. Du bedes medbringe arbejdstøj og sikkerhedssko.

Undervisningsadresse

TECHCOLLEGE,
Sigrid Undsets Vej 3,
9220 Aalborg Øst

Send til en kollega

0.187