Der bliver stillet højere og højere krav til det digitale projektmateriale, såsom klassifikationskoder, sammenhæng og tilbudslister med mængder. På dette kursus bliver du via en hands-on tilgang introduceret til et workflow med BIM Shark og Autodesk Revit, som kan løse ovenstående udfordringer og krav.
Udover koblingen til Revit-modellen, vil der på dette kursus også blive kigget på hvordan arbejdsbeskrivelser og tilbudslister kan blive en integreret del af BIM-projektet. Du vil altså ikke blive ekspert i fx udarbejdelsen af arbejdsbeskrivelser, men derimod få en forståelse for selve processen, og hvordan du kan sikre at dine fremtidige BIM-projekter bliver ensartet og sammenhængende.
Kursusindhold:
Forstå det digitale projekt (BIM, IKT-aftaler og jura)
Bliv introduceret til BIM Shark og Revit add-in
Opret et projekt
Forstå vigtigheden af klassifikationssystemer og bygningsdelsjournal m. mængdeudtræk
Lær at læse og lave arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser efter MOLIO-standarder
Opret og eksporter tilbudslister til Excel