23948sdkhjf

Online kursus: Sikre fødevarekontaktmaterialer

I alt DKK 4.600 ekskl. moms
Undervisningsregion
Danmark > Alle regioner
Periode(r)
18. november 2021

26. november 2021

På dette onlinekursus får du styr på, hvilke krav man bør stille til forskellige materialer i kontakt med fødevarer. Vi har især fokus på materialer af plast og genbrugspapir og -pap, men kommer også omkring glas, gummi, metal, lim, blæk med mere.

Du vil desuden lære at vurdere og udarbejde overensstemmelseserklæringer, så du efterfølgende kan kommunikere med testlaboratorier om, hvilke tests der er relevante, og med leverandører og kunder om de krav, der skal opfyldes.

Hvad du lærer på kurset
Fødevarekontaktmaterialer er reguleret via en række forskellige forordninger og bekendtgørelser, og materialernes sikkerhed skal være i orden. Lovgivningen omfatter både materialer i direkte kontakt med fødevarer og materialer i indirekte kontakt med fødevarer som fx paller.

På kurset får du overblik over kravene til sikkerheden af fødevarekontaktmaterialer i EU - hvad enten det drejer sig om emballage, køkken- eller produktionsudstyr. Vi kommer også et smut omkring FDA-lovgivningen i USA.

Desuden lærer du at udforme en overensstemmelseserklæring og vurdere, om erklæringen er tilstrækkelig til dit formål, herunder hvordan man skal forholde sig til leverandører og kunder uden for EU.

Endelig lærer du, hvordan man tester materialernes sikkerhed, hvornår man skal teste, og hvornår man med fordel kan benytte beregningsmodeller i stedet for laboratorietests.

Er det et kursus for mig?
Dette kursus henvender sig til dig, der arbejder i en virksomhed, som fremstiller, anvender, importerer eller leverer rå- eller færdigvarer til materialer, der er i kontakt med fødevarer - især fødevareemballage samt køkken- og produktionsudstyr.

Du er enten ny inden for området eller har behov for at få genopfrisket lovgivningen.

Du skal være indstillet på at afsætte 6 timer fordelt på tre online kursusmoduler, bruge ca. 2 timer på hjemmeopgaver og læse den seneste bekendtgørelse om fødevarekontaktmaterialer.

Kursusdetaljer og -datoer
Kurset består af tre live onlinemoduler, hver af to timers varighed, der holdes på følgende datoer: 18. november, 23. november og 26. november 2021. Alle kursusmoduler er fra kl. 10:00-12:00.

Deltagerantal er maks. 16 personer.

Early bird tilmelding
Senest den 1. september – DKK 4.600 (ekskl. moms)
Efter 1. september er prisen DKK 5.100 (ekskl. moms)

Læs mere om kurset og tilmeld dig her

Har du spørgsmål om kurset?
kontakt kursuskoordinator Vibeke Salmon
ves@dhigroup.com / 4516 9144

Send til en kollega

0.125