23948sdkhjf

Virksomhedstilpasset hygiejnekursus for industriansatte

Undervisningsregion
Danmark > Midtjylland > Randers Kommune
Periode(r)
Løbende optagelse

Grundlæggende kursus i hygiejne for medarbejdere i industrivirksomheder, der producerer fødevarer. Kurset tilpasses efter den aktuelle virksomheds behov. 

Målgruppen er industriansatte medarbejdere, der ikke har nogen videre erfaring eller uddannelse indenfor fødevarehygiejne samt nyansatte industrimedarbejdere.

Medarbejderne får kendskab til grundlæggende fødevare- og produktionshygiejne. Kurset tilpasses den aktuelle virksomhed, og der undervises således specielt i det, der er relevant for den pågældende virksomhed.

Kurserne kan afholdes, når virksomheden ønsker det, f.eks. kan kurser for aften- og nathold afholdes i de pågældende medarbejderes normale arbejdstid. Kursuslængde afhænger af det ønskede indhold og varierer typisk fra 1 dag, men også kurser på 2 eller 4 timer kan afholdes efter aftale.

Der undervises i grundlæggende fødevarehygiejne og mikrobiologi samt fødevarelovgivning, fødevaremyndighedens rolle og betydning samt egenkontrol. Omfanget af de enkelte områder aftales individuelt efter virksomhedens ønske og behov. Undervejs anvendes gruppearbejde, billeder og case-stories, gerne med udgangspunkt i den konkrete virksomhed. Deltagernes egne erfaringer og viden inddrages i videst muligt omfang.

Undervisningsadresse

Kurset afholdes i videst mulige omfang på virksomheden.

Send til en kollega

0.157