KYOCERA UNIMERCO

Intern Salgskoordinator - med lyst til udfordringer

Vil du kombinere dine solide tekniske egenskaber med din flair for salg og godt købmandskab? Og vil du arbejde i en koordinerende rolle, hvor du får en spændende og alsidig hverdag og kommer til at sætte dit mærkbare præg på vores salgsopgaver til metalindustrien?
Oprettet
Ansøgningsfrist
6. august 2018
Forventet start
1. september 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Herning Kommune > Midtjylland

Så er dette stillingen for dig!

Som intern salgskoordinator træder du ind i en international koncern med stort fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø. Du får en grundig oplæring og kommer til at indgå i et stærkt, velfungerende og innovativt team, som har kunden i fokus,” fortæller din nye salgsleder Christian Roland Pedersen.  
 
Ansvar, udvikling & vækstmuligheder 

Vi er en global koncern, der blandt andet producerer, genopsliber og sælger nogle af verdens mest effektive og komplicerede specialproducerede værktøjsløsninger til hydraulik-, energi-, fly- og bilindustrien. 
 
Vores dygtige kollega har fået nye ansvarsområder i afdelingen, og da vores virksomhed samtidig vækster, udvider vi vores interne salgsafdeling og søger nu en ny kollega, der har lyst til at få ansvar og udvikle sig samme med os. 
 
Du får en central og koordinerende funktion med produktansvar, og du kommer med på en interessant rejse, hvor målet er, at vi skal vækste til det næste niveau. 
 
”For den rette kandidat er denne stilling springbrættet til en spændende karriere i vores globale organisation. Vi sørger for, at du får en solid introduktion og en god oplæring i jobbet - det indebærer blandt andet, at du kommer på en god og grundig uddannelse på vores Tech Center i Tyskland,”uddyber Christian. 
 
Bliv en del af en spændende arbejdsplads 

Du bliver en del af en spændende arbejdsplads, der vægter stabile og dygtige medarbejdere højt. Hos os bliver du aldrig blot et nummer i rækken, da du indgår i et åbent og innovativt miljø med stor tryghed og frihed, og hvor alle kender hinanden og arbejder tæt sammen til gavn for vores kunder.   
 
Vores gode kolleger er den vigtigste del af et godt arbejdsmiljø, der rummer gratis adgang til vores fitnessrum, sunde måltider i vores medarbejderrestaurant, mulighed for deltagelse i medarbejderklubber, overskudsdeling og meget mere.  
 
Faglig sparring & godt socialt sammenhold 


Du kommer til at arbejde i vores Interne Salgsdivision og vil sammen med dine 6 dygtige og engagerede kolleger arbejde med hele salgsprocessen - fra udarbejdelse af tilbud og ordreadministration til opfølgning hos kunden. 
 
”Dine kolleger står klar til at byde dig velkommen og sætte dig ind i sagerne – også de sociale af slagsen - for når vi har sociale oplevelser med hinanden, leverer vi i sidste ende de bedste resultater,”tilføjer din nye kollega, Lene Kynde. 
 
Du får tæt sparring med dine kolleger på tværs af organisationen – f.eks. holder dine kolleger i marketingafdelingen dig opdateret på aktuelle kampagner, mens indkøbsteamet indhenter tilbud, leveringstider og materiale information, så du altid kan give kunden den bedste vejledning.  
 
Teknisk rådgivning i en koordinerende funktion 

Som afdelingens salgskoordinator får du en alsidig arbejdsdag og varierende arbejdsopgaver.  
 
Du får en tværfaglig arbejdsdag, hvor du strukturerer og koordinerer priser, produkt materiale og kampagnesammensætning – både på tværs i organisationen, internt i afdelingen såvel som ud mod kunder.  
 
Du rådgiver vores kunder og skal forene solid teknisk viden med godt købmandskab for at sammensætte den løsning, som præcist opfylder vores kunders behov. 
 
Du giver en god og nærværende service for vores kunder på telefon såvel som mail, og du bevarer et godt overblik og roen, når det går stærkt – samtidig er det dig, der tager teten, når f.eks. nye kampagner skal søsættes. 
 
”Din høje faglighed er vigtig for os. Derfor sikrer vi, at du får en solid introduktion og produktuddannelse. Du kommer på besøg hos kunderne og fortsætter din udvikling gennem interne eller eksterne kurser. Du får med andre ord udvikling i den retning, du ønsker,” afslutter Christian Roland Pedersen. 
 
Solid faglig baggrund & udviklingsmuligheder 

Det er et krav, at du er faglært industritekniker, værktøjsmager eller maskinarbejder og en fordel, hvis du har kombineret din faglige grunduddannelse med en overbygning som produktionsteknolog eller tilsvarende.  
 
Du kan både være nyuddannet produktionsteknolog eller have nogle års relevant erfaring fra en lignende stilling. Alternativt har du anvendt din grunduddannelse i en lignende stilling, hvorfra du har opbygget nogle års relevant erhvervserfaring. 
 
Afhængigt af din baggrund og profil kan vi tilpasse dine arbejdsopgaver, ansvarsområder og udviklingsmuligheder, så de passer til dig. 
 
Vi forventer: 

  • Du har teknisk flair og er teknisk interesseret. 
  • Du er dygtig til at kommunikere og kan skabe gode og stærke relationer. 
  • Du er kundeorienteret og servicemindet. 
  • Du arbejder målrettet med dine arbejdsopgaver. 

 

Derudover er du vant til at arbejde med IT og kan derfor hurtigt sætte dig ind i de systemer, vi bruger, bl.a. MS Office-pakken. 
 Du taler og skriver dansk og engelsk uden besvær, og taler du ligeledes tysk, er det blot et plus.  
 
Du har et godt humør, er positiv af natur og kan med dit gode drive gå forrest og få dine kolleger med. 
 
Tiltrædelse 
Snarest muligt

Er du interesseret? 

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Intern Salgschef Christian Roland Pedersen eller HR-konsulent Lotte Nyegaard Wedel. Din kommende kollega og tidligere Salgskoordinator Lene Kynde besvarer gerne konkrete spørgsmål til arbejdsopgaver o. lign. Kontakt os gerne på 97 14 14 11 for uddybende oplysninger. 
 
Vi har ingen ansøgningsfrist på stillingen og vil behandle indkomne ansøgninger løbende.  På grund af sommerferie vil samtaler blive afholdt i uge 33.
 
Vi glæder os til at høre fra dig. 
 

Sådan ansøger du

Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
KYOCERA UNIMERCO
Drejervej 2
7451 Sunds

Send til en kollega

0.131