23948sdkhjf
true

Social media koordinator med paid social erfaring – Lige over Grænsen

Brænder du for kommunikation og sociale medier? Og vil du bidrage til den digitale udvikling i en spændende detailhandelsvirksomhed? Så har du nu muligheden for at blive Fleggaards nye social media koordinator.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Udland

Fleggaard har, gennem flere år, arbejdet fokuseret på at opbygge et community på de sociale medier. Med vores to kæder Fleggaard og Calle har vi to stærke brands med styrker i henholdsvis Danmark og Sverige.

Som social media koordinator bliver du en del af marketingafdelingen i Fleggaard, der har det overordnede ansvar for at understøtte Fleggaard og Calle kæderne med online- og klassiske marketingaktiviteter. Med udgangspunkt i målrettet datadrevet markedsføring skal du være med til at drive og udvikle vores social media markedsføring i Danmark & Sverige. Vi søger derfor en kandidat, som har fingeren på den sociale puls og følger med i tidens tendenser.

Teamet
Du bliver en del af Fleggaards marketingteam, der har kontor i Harrislee ved Flensborg i Tyskland. Teamet består af 10 kompetente kollegaer, der både har analytiske, kreative og digitale kompetencer. Opgaverne bliver typisk løst i fællesskab, hvor tekniske og kreative færdigheder kombineres.


Dine opgaver

Som social media koordinator bliver du involveret i alle aspekter af vores social media markedsføring:

Social media koordinering: Vores største social media platform er Facebook. Herudover har vi også fokus på Youtube, Instagram og Linkedin. Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Community management: Arbejde med kommunikationen med communities, herunder drift og udvikling af sociale media platforme samt overvågning af aktivitet på siderne.
  • Content management: Koordinere og udvikle content i form af kampagner i Facebook Business Manager, organiske kampagner, konkurrencer, leverandør kampagner etc.
  • Campaign management: Planlægning, styring og eksekvering af content planer.  
  • Social media annoncering: Budgetplanlægning og budgetopfølgning. 
  • Analyse og evaluering: Måling og evaluering af social media aktiviteter. Effektmåling, opfølgning på KPI’er samt rapportering til marketingledelsen.


Dine kvalifikationer

 

Vi søger først og fremmest en kandidat med 1-2 års erfaring med Facebook Business Manager annoncering, og som samtidig har gode danske kommunikative evner. Det er vigtigt, at du forstår spillereglerne på de sociale medier, at du har en god forståelse for kunder og communities samt måden at kommunikere på. Derudover vægter vi, at du har indsigt i og forståelse for de data og KPI’er, som er vigtige i forbindelse med kampagner og annoncering på de sociale medier.

Du vil få en stor berøringsflade både internt i afdelingen samt med vores indkøbere, kædechefer og leverandører, og derfor er det vigtigt, at du har stærke samarbejdsevner.

Det er en fordel, hvis du har en lang eller mellemlang uddannelse inden for områderne marketing, kommunikation, medier eller information, men det er ikke et krav.  


Spørgsmål til stillingen

Du vil få arbejdsplads i Harrislee i Tyskland, tæt på Flensborg lige syd for Padborg. Vi har stor erfaring i at ansætte danskere på tysk kontrakt, så tøv ikke, vi skal nok hjælpe dig alt det vi kan, selvom du bor i Danmark.

Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, så snart vi har fundet den perfekte kandidat. Så send os allerede i dag et par ord om dig selv - og hvorfor vi skal vælge dig.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt marketingdirektør Mette Sørensen på mobil tlf.: 22 24 46 46

Hjemmeside:
http://www.fleggaard-holding.dk/
http://www.fleggaard.dk/
 
 

Sådan ansøger du

Søg stillingen via den grønne knap herunder.



Søg job



Kontaktinformation
Fleggaard
Industrieweg 27
29955 Harrislee

Send til en kollega

0.094