23948sdkhjf
true

Produktudvikler

Vil du i tæt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger udvikle fremtidens velsmagende måltidsløsninger til foodservice og detail? Så læs videre og se, hvad vi kan tilbyde her.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Syddanmark

Om jobbet
Som produktudvikler hos Flensted får du ansvaret for at udvikle inspirerende og velsmagende frisk convenience produkter målrettet professionelle køkkener og danske detailkæder og forbrugere. Med din kreativitet og passion for ærlige råvarer, følger du din idé fra starten i innovationskøkkenet gennem produktionen til lanceringen. Dine evner til at samarbejde tillidsfuldt og konstruktivt med kunder og kolleger vil være efterspurgt, og du vil være garanten for slutproduktets gode smag. Dine kulinariske kompetencer og din passion for god og sund mad vil være med til at fastholde og styrke Flensteds madkultur, og ikke mindst kollegerne i Marketing- og Innovationsafdelingen ser frem til, at du bringer dine stærke kompetencer i spil.

  • Dine vigtigste opgaver bliver, at:
    Planlægge nye produkters udviklingsproces i et tæt samarbejde med produktchefen
  • Deltage i såvel interne som eksterne innovationsmøder og produktudviklingsworkshops
  • Udvikle nye produktidéer, produkter og koncepter baseret på markedsindsigt, kundekrav og Flensteds strategi
  • Udarbejde håndprøver og gennemføre testproduktion, råvaretest, holdbarhedstest og sensoriske test
  • Oprette recepter, varedeklarationer og anden udviklingsdokumentation i systemer til rådighed for samme (fx Dankost og IPW)
  • Deltage i løbende sortimentsoptimering og strategiarbejde vedrørende sortiment og produkter
  • Sikre at produkterne overholder alle lovgivningskrav
  • Planlægge og facilitere smagninger internt og for kunder
  • Projektsamarbejde med produktudviklere hos kunder, søsterselskaber og øvrige samarbejdspartnere
  • Deltage i kundemøder, butiks- og køkkenbesøg og deltage på messer, udstillinger og madarrangementer hvor Flensted er vært

Du får reference til vores Marketing- og Innovationschef Anne Borghegn.

Om dig
Vi forventer, at du har en fødevarefaglig baggrund som kok, økonoma eller professionsbachelor i ernæring og sundhed, ideelt suppleret med en uddannelse inden for fødevareteknologi. Du har også erfaring med produktudvikling fra en fødevarevirksomhed, og du har et godt kendskab til fødevaresikkerhed og –lovgivning. Som en ægte ”foodie” følger du med stor selvfølgelighed trends og tendenser på fødevareområdet, ligesom du er nysgerrig på vores kunders behov, vores produkter og processer. Det kommunikative falder dig let på alle niveauer i organisationen, og du kender værdien af et godt tværorganisatorisk samarbejde. Du arbejder struktureret, sætter en ære i at overholde dine deadlines og så har du gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, i skrift og tale.

 

Sådan ansøger du

Søg jobbet
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Marketing- og Innovationschef Anne Borghegn på telefon 4219 9186 og vi modtager gerne dit motiverede CV på vores mail på flenstedHR@flensted.dk. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, indtil den rette kandidat er fundet.

Flensted Food Group A/S holder til i 7. kartoffelrække i Vestjylland. Her sætter vi en ære i at levere måltidsløsninger af høj kvalitet, som hver eneste dag skaber spiseglæde hos danskerne.

 



Søg job



Kontaktinformation
Flensted Food Group

Flensted Food Group
Adelvej 9
6823 Skovlund

Send til en kollega

0.063