Velfunderet advokat med friskt perspektiv
Er du klar til at tage ansvar for en bred kundeportefølje og komplekse juridiske opgaver? Hos ADVOSION i Skanderborg bliver du en del af et ambitiøst rådgivningsmiljø med stor faglighed, fokus på udvikling og plads til balance mellem privat- og arbejdsliv.
Erfaren rådgivende virksomhed i udvikling
Hos ADVOSION står et dedikeret og entusiastisk team klar til at hjælpe virksomheder, som har brug for professionel rådgivning inden for jura eller revision. Organisatorisk er ADVOSION delt op i to separate firmaer: ADVOSION Advokatpartnerselskab og ADVOSION Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Virksomheden er i udvikling og har derfor brug for flere hænder – det er her, du kommer i spil.
Som advokat hos ADVOSION får du en central rolle i rådgivning af kunder inden for alle aspekter af fast ejendom og erhvervsret. Du bliver kundernes rådgivende partner og arbejder både selvstændigt og sammen med kolleger for at skabe de bedste løsninger for kunden.
Mere specifikt får du følgende opgaver mellem hænderne:
- Rådgivning om køb, salg og udvikling af fast ejendom
- Udarbejdelse og forhandling af ejendomstransaktioner – herunder selskabshandler vedrørende fast ejendom og tilhørende kontrakter
- Rådgivning om lejeret og erhvervslejeret
- Due diligence og risikovurdering ved ejendomshandler
- Rådgivning om selskabsret
- Udarbejdelse af ejeraftaler
- Konflikthåndtering og procesførelse ved domstole og voldgiftsret
- Rådgivning om almindelig aftaleret.
Til hverdag er du hovedsageligt på kontoret i Skanderborg. Den juridiske afdeling består af 2 partnere, en advokat og en advokatsekretær. Du refererer til afdelingens to partnere, Rasmus Nørgaard Bek og Hans Jørgensen.