Produktionsleder til moderne produktionsvirksomhed
Er du en tydelig leder, der skaber struktur, overblik og resultater i en travl hverdag? Og vil du drive produktionen i en ambitiøs virksomhed med stærke håndværkstraditioner og fokus på LEAN? Så skal du helt sikkert læse med her!
Central lederrolle med reel indflydelse
For vores anonyme kunde i Midtjylland – en anerkendt produktionsvirksomhed, der er blandt de førende i sin branche – er vi på udkig efter en produktionsleder. På din kommende arbejdsplads er bæredygtighed, udvikling og vækst absolutte nøgleord, ikke mindst i Supply Chain, som du bliver en del af.
I denne rolle får du det overordnede ansvar for den daglige drift og sikrer, at produktionen gennemføres effektivt, sikkert og i henhold til aftalte mål for levering, kvalitet og økonomi. Samtidig fungerer du som en synlig og tillidsskabende leder, der går forrest og skaber fremdrift og forankring af LEAN-kulturen i hverdagen.
Du refererer til produktionschefen og får ledelsesansvar for to skift med tilhørende teamkoordinatorer. Mere specifikt kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Sikre stabil drift og planoverholdelse i produktionen
- Lede og udvikle medarbejdere med fokus på trivsel og performance
- Sikre rettidig levering i henhold til produktionsplan og kundekrav
- Optimere kapacitets- og ressourceudnyttelse med fokus på effektivitet og økonomi
- Sikre høj kvalitet og håndtering af afvigelser med efterfølgende forbedringstiltag
- Sikre et sikkert arbejdsmiljø og overholdelse af gældende standarder
- Samarbejde tæt med planlægning, vedligehold, kvalitet og ledelse om drift og udvikling