23948sdkhjf

Legetøj fra bObles

bObles er helt unikt legetøj til den mindste.

Første gang du stifter bekendtskab med bObles legetøjet, vil du måske undre dig. Det syner ikke af noget særligt. Faktisk ser det meget simpelt ud, og det kan virke underligt, at så mange både børn og voksne sværger til det. Det er dog af helt særlige grunde. Det simple udseende på bObles bedrager. Legetøjet rummer utallige timers leg, træning og udfordring for både de helt små og de lidt større børn.

Leg og bevægelse med bObles
Leg og bevægelse er det, der er i fokus hos bObles. Møbler der ikke blot er til for at blive leget med, men som også kan bruges til at give børn mulighed for at træne, lære og udvikle sig.

Første gang disse møbler så dagens lys var i 2006, og siden har de høstet adskillige designpriser og hæder både herhjemme og i udlandet. Ikke uden grund – bObles er gået hen og blevet et af de mest populære brands indenfor legetøj til de mindste.

Noget af det, der kendetegner legetøjet mest er, at det er gennemtænkt. Det er ikke alene sødt og sjovt at kigge på i mange forskellige, farvestrålende farver. Det er også udformet på en særlig måde. Eksempler på dette er den lange række af dyr – Dino, Fisk, Myresluger med flere. Det er sjove, genkendelige figurer udformet, så de kan passe til forskellig brug indenfor leg, balancetræning og generel bevægelse. Nogle af figurerne kan kravles op på og hoppes ned fra. Vendes de rundt, kan de vippe og derved træne balance og muskulatur. Andre kan bruges til at rulle eller lære at gå. Kort sagt er det motorisk træning pakket ind som sjov og leg.

De mange forskellige bObles produkter
Det sjove legetøj fra bObles kommer i utallige farver og former. Der er de farvestrålende i eksempelvis blå, pink og lilla. Derudover er der de spøjse, der ligner marmor, ligesom der er de mere neutrale i de grå farver.

Når det kommer til udformning, er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Der er nærmest en form uanset, hvilken form for leg eller træning du ønsker.

Én af de mest kendte er nok bObles Elefant. Under den ikoniske form af en elefant gemmer der sig grænseløse muligheder. Som den står, er den sjov simpelthen bare at kravle op på og springe ned fra. Små børn kan desuden bruge elefanten som støtte til at lære at rejse sig op og stå. Elefanten er stabil og hjælper barnet til at lære at holde balancen selv. Den runde ryg på elefanten kan bruges til at træne ryg- og mavemuskler ved at ligge hen over den. Vendes den rundt en omgang, kan den bruges som vippe, hvilket sætter endnu større krav til barnets balance.

Tager du til gengæld bObles Krokodille, har du nogle helt andre muligheder. Ud over stadig at kunne bruges til spring og vippe, er denne desuden bygget op af trappetrin, så barnet også kan lære at gå op og ned af en lille trappe. Med Krokodillens stabile fundament kan barnet trygt gå og kravle rundt uden risiko for at legetøjet vælter eller tipper.

Fælles for produkterne fra bObles er, at det er tumlemøbler, der tåler at blive brugt og giver børn mulighed for at udvikle sig gennem leg og bevægelse.

Send til en kollega

0.031