23948sdkhjf

Hvad er catering?

I 1959 kom ordet catering ind i det danske vokabular

Det har derfor været en ting i mange år – men inden for de seneste 10 år er det for alvor blevet populært med catering herhjemme. Catering betyder kort sagt levering af mad og drikke fra et stort køkken. Det kommer fra det engelske ord ”to cater for”, som også handler om at servicere andre.

Og det er lige netop det, de gør, hvis du hyrer et professionelt cateringbureau. De sørger for, at du får leveret lige præcis den mad, du ønsker. Så kan du som vært forkæle dine gæster med lidt ekstra gourmet uden at skulle kæmpe med alt for meget stress i køkkenet. Har man lidt ekstra huller i budgettet, er catering en perfekt og oplagt løsning.

Hvilke muligheder er der?
Det korte svar er ”masser”! Især hvis du bor i Aarhus- eller i Københavnsområdet. Her kan du bestille mad til din fest fra et hav af leverandører. Det endelige valg handler om, hvad man er til rent kulinarisk. Er man stor fan af fisk og retter med skaldyr, så kan firmaet Hooked måske være dem, der skal levere næste gang? Det kunne også være et andet cateringfirma, der specialiserer sig i salat eller dyrevelfærd eller noget helt tredje.

Der er selvsagt nogle begrænsninger. De fleste er dog for egen regning så at sige – som eksempelvis pris, der altid bliver den største tunge på vægtskålen. Bestiller man til mange mennesker, får man dog ofte rigtig god rabat på de enkelte kuverter. På den måde kan man få utrolig lækker mad og flere retter for mellem 100 og 200 kr. Ved Hooked kan tre retter eksempelvis koste helt ned til 120 kr.

Selvforkælelse
En af de helt store fordele ved at overveje catering er selvfølgelig, at man selv får mere tid til at slappe af. Skal man arrangere en stor begivenhed for familien såsom et bryllup, en julefrokost eller en konfirmation, så får man nok at se til. Det at slippe for stress i køkkenet med at kokkerere kan gøre en verden til forskel. Det kan give det frirum, man har brug for, for selv at lade op til festen.

Når man er vært, handler det også om at passe på sig selv. Man har ofte følelserne ude på tøjet, hvis ens barn skal konfirmeres, eller hvis man skal planlægge sit bryllup med drømmekvinden eller -manden. Har man en helt klar idé om, hvad ens budget er, og hvilken slags mad man har lyst til, så kan man helt sikkert finde en god cateringløsning. Det er oplagt at spørge i sit netværk, om der er nogle af ens venner, der kan anbefale en leverandør.

Over hele landet
Der er catering over hele landet, så uanset hvilken kommune man bor i, skal der nok være forskellige udbydere. Har man krav til kvaliteten af mad, producenterne bag eller lignende, så vil det selvfølgelig snævre feltet lidt. Med en hurtig googlesøgning kan man dog komme langt – de fleste leverandører af catering er i dag til stede online.

Send til en kollega

0.015