23948sdkhjf

Fliserens: gør fliserne klar til sommeren

Sommeren er kommet og det er tid til at rykke udendørs. Efterårets og vinterens våde vejr har desværre givet grobund til mos, alger, snavs og andre belægninger. Den flotte terrasse, indkørsel med videre er knap så flot, som den var engang.

Løsningen er fliserens, der kan sørge for, at fliserne fremstår som nye, så du eller dine kunder bliver klar til at nyde de skønne sommerdage med rene fliser.

Hvorfor bliver fliser grimme med tiden?
Den primære årsag til, at fliser rammes af mos, alger, snavs og andre belægninger, er vand. Et fugtigt miljø giver mulighed for, at belægningerne kan gro. I Danmark, hvor især efteråret og vinteren byder på regnvejrsdage, ses der derfor mange grimme fliser. Der er flere måder at forhindre grobetingelserne på. En overdækket terrasse eller indkørsel kan eksempelvis hjælpe, da fliserne ikke udsættes for vand på samme måde, som hvis de ikke er overdækkede. Sol og skygge spiller også en rolle. Har fliserne sol, tørrer de hurtigere efter regnvejr. Fliser i skygge har regnvandet liggende i længere tid. Skov og søer i lokalområdet er ligeledes en faktor, der har betydning, da det bidrager til en høj luftfugtighed og dermed ligeledes giver gode grobetingelser til de forskellige belægninger på fliserne. Når først fliserne er ramt af belægninger, er fliserens løsningen.

De pæne flisers fjender
Hvid lav eller flisepest
Hvid lav, også kaldet flisepest, er noget af det, der hyppigst optræder på fliser. Det ses som hvide og brune pletter på fliserne. Det har fået navnet flisepest, da det breder sig hurtigt og kan være svær at komme af med igen. Ikke nok med at flisepest er grimt at se på, så kan det resultere i revner i fliser, når der kommer frost. 

Alger
Endnu en ubuden gæst hos fliser er alger. Alger optræder ligeledes forholdsvis hyppigt. Alger ses ved, at dine fliser har et grønligt eller mørkt skær. Derudover bliver fliserne ekstremt glatte, når de er våde. Alger opstår hurtigt under fugtige områder med skygge. Til gengæld er de forholdsvis lette at slippe af med igen. Problemet med alger er, at de kan resultere i frostsprængninger, når temperaturen er under frysepunktet. Fliserne kan derfor begynde at smuldre. 

Mos og ukrudt
Endnu et problem hos fliser er mos og ukrudt. Især ukrudt kan være en svær modstander, da sporer og frø løbende bliver blæst ind over flisearealet hen over sæsonen. Slår ukrudtet rødder under fliserne, bliver det kun mere modstandsdygtigt og svært at komme af med igen.

Sort lav
Sort lav ses ved sorte pletter på flisen. Det ligger i dybt i flisens overflade og er derfor meget svær at komme af med. Sort lav er svær at se før behandlingen af fliserne, da andre vækster ofte dækker over og kamuflerer det. 

Kvalitetsbevidst og miljørigtig behandling
Det er vigtigt at vælge en fliserens af høj kvalitet. Fliserensen skal kunne fjerne mos, ukrudt, alger, flisepest og sort lav. Fliserne skal være rene og pæne, så du kan undgå at skulle bruge penge på nye fliser. Samtidig må fliserensen belaste miljøet mindst muligt. Der er strenge krav i lovgivningen om kemikalier, og det skal fliserensen leve op til. Det vil gavne dig at vælge en producent af fliserens, der er bevidst om kemikalierne, både for miljøet skyld men også for din egen. Kemikalierne må ikke være sundhedsskadelige for dig og medarbejderne.

Så hvis du eller dine kunder ønsker at få fliser til at blive så gode som nye, så gør dig selv en tjeneste og invester i en fliserens af god kvalitet.

Send til en kollega

0.016