23948sdkhjf

Sådan knækker du gaveræsets kode

Gaveindkøb er ofte en plage for mange af os, og det skyldes ikke, at vi ingen interesse har i at glæde andre, men nærmere fordi det kan være umuligt at finde den helt rigtige gave.

Gaveindkøb kan give sved på panden og hæve frustrationerne, derfor gør du klogt i at læse nedenstående gaveideer, der aldrig går af mode. 

Abonnement 
Har modtageren af din gave ikke rigtig nogle ønsker, som du kan lade dig inspirere af, kan du med fordel gå fuldstændig væk fra listen. I stedet kan du vende blikket mod abonnementer på magasiner, nyhedsmedier mv., for det er de færreste af os, der selv vil afsætte et vist beløb om året til tilbagevendende magasiner.

Er modtageren af gaven interesseret i bestemte emner, modetrends, strikkeopskrifter, madopskrifter mv., bør du undersøge hvilke abonnementer, du kan købe til vedkommende. På den måde tager du del i, at din nærmeste bliver endnu klogere på deres interesseområder, og samtidig giver du en gave, som de får glæde af mange gange i fremtiden. 

Oplevelser 
Mangler din nærmeste ikke nogle materialistiske ting, fordi vedkommende har alt på forhånd, bør du rette blikket mod aktiviteter, som I kan lave sammen. Er aktiviteter ikke normalt i jeres relation, kan du finde en billigere oplevelse og dermed købe to billetter, så vedkommende kan invitere sin nærmeste med sig. 

Oplevelser er en knaldgod idé som gave, for hvem ønsker sig ikke flere minder sammen med dem, de holder af? Når du skal vælge en oplevelse som gave, er det kun fantasien, der sætter grænsen. Hvad end, du giver et gavekort til gokart-ræs, hesteridning, ølsmagning, brunch på en café mv., så falder denne form for gave næsten altid i god jord. 

Gavekort 
Det klassiske valg, som mange benytter sig af, hvis de er i mangel på gaveideer, er et gavekort. I dag kan du få gavekort til næsten alt, så du kan med andre ord ikke gå galt i byen, når du pakker et gavekort ind.

Har modtageren bestemte interesser, er vild med shopping eller restauranter, kan du med fordel købe et gavekort, der understøtter disse. Er vedkommende vild med kultur og sanselige oplevelser, bør du købe et gavekort til teater oplevelser. Uanset hvilket gavekort du går med, er én ting stensikkert: Du går aldrig galt i byen. 

 

 

 

Send til en kollega

0.032