23948sdkhjf

Salget af musikinstrumenter er eksploderet under corona

Det har været en speciel tid med corona epidemien, men ikke desto mindre har det hele ikke været skidt. Covid-19 har nemlig født en masse nye potentielle musikere.

Guitar galor

Alene i England er salget af musikinstrumenter steget med 80% - bare i første lockdown. Direktøren fra den amerikanske gigant “Sweetwater” som kan rapportere en milliardomsætning for første gang, samt udtale at de har solgt 1000 guitarer om dagen i perioden for første lockdown.
Mange købere af disse instrumenter har udtalt, at musikinstrumenterne blev en måde at leve i den isolerende corona tid og samtidig lære sig selv noget nyt, eller finde tilbage til en gammel evne man havde mistet tiden til.

Det må vi da konkludere er en positiv udvikling, hvis man er tilhænger af opfostringen af flere musikere.

Guitaren er et af de mest populære instrumenter på markedet, og ofte er guitaristen i bandet også en af de mere eftertragtede positioner. Dog er det faktisk lillesøsteren til guitaren, der kom i størst efterspørgsel under corona. 

Ukulele gaten

Ukulelen tager prisen som det mest efterspurgte musikinstrument på markedet, efter epidemien startede.

I Danmark havde vi også en større efterspørgsel end normalt for det lille instrument. Den nye x-factor dommer - Martin Jensen - havde i sidste sæson af TV2 programmet en udtalelse der splittede vandene. “Ukulele er et lorte instrument”. Han forklarede senere, at det ikke var fordi han mener ukulele er et decideret lorte instrument, men hans personlige præference ligger bare et andet sted.

Simon Kvamm var bla. ude med et instagram post omkring dette og lavede sågar en lille hyldest sang til ukulelen.

Herhjemme har vi også set et stigende salg af musikinstrumenter og specielt ukulelen har til vundet endnu flere glade spillere. Om det er pga. x-factor eksponeringen af dette herlige instrument, Billie Eilish eller noget helt tredje er i sagens essens ligegyldigt. Ukulelen er et fantastisk instrument, som rigtig mange førstegangskøbere af musikinstrumenter starter ud på og bliver til guitarspillere senere hen, og som mange sangskrivere skriver de næste verdenshit på.

Spil klaver derhjemme

Klaver, elklaver og digitalklaverer blev pandemiens tredje største vinder, og med god grund. Klaver er på mange måder grundstenen for rigtige mange dele af musik. Melodier og generel musikteori er ofte baseret og bedst forklaret med et klaver.

Ideen omkring at et klaver skulle være elektrisk har eksisteret siden 1920’erne, men blev først populært ca. 50 år senere. En artist som Ray Charles tog teknologien til sig og var med til at gøre de elektriske klaverer mere populære. I dag kan du erhverve dig et digitalt klaver, som stort set lyder som et akustisk.

Det kræver oftere lidt mere plads at have et klaver stående - uanset om det er et elklaver eller andet - men også her har de moderne klaverer været smarte, så du idag kan finde klaverer, som nemt kan være på et standard skrivebord i soveværelset, på kontoret eller sågar på spisebordet.

Den helt store fordel er også, at hvis du bor med enten en roomie, en baby eller en træt mand eller kone, så kan der ofte tilkobles høretelefoner til dit instrument. På den måde undgår du at larme for andre end dig selv.

 

 

 

 

Send til en kollega

0.078