23948sdkhjf

Dansk outdoor-koncern åbner to detailbutikker i Japan

Den danske koncern Nordisk Company, som producerer og sælger outdoor-udstyr, har vind i sejlene i Asien.
Outdoor-producenten Nordisk Company åbner nu to butikker i Japan, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Den ene af de to Nordisk-butikker har et butiksareal på 200 m2 i ét plan. Den ligger i hjertet af Tokyo-bydelen Setagaya.

Den anden ligger omkring 100 km nordvest for Tokyo i byen Kiriyu, og er ikke mindre end 800 kvadratmeter stor fordelt på tre planer og med tagterrasse.

Åbningen af de to butikker er speciel på flere måder for den danske virksomhed, fortæller Erik J. Møller:

- Det er første gang, vi i Nordisk åbner vores egne detailbutikker, så det i sig selv gør dagen helt speciel for os. Samtidig er vi stolte over at kunne åbne hele to butikker i Japan. Det kan vi gøre, fordi vores brand har opnået en rigtig stærk position i landet. Vi har arbejdet frem imod det i flere år, og vi ser de to åbninger som en oplagt og god mulighed for at styrke vores brand position i Japan markant.

Nordisk er en dansk-ejet outdoor-koncern med hovedkontor i Silkeborg.

Virksomheden designer og producerer frilufts- og livsstilprodukter, som bliver solgt i mere end 20 lande verden over.

Det store fokus på Asien, som nu har kastet en dobbelte butiksåbning af sig, er et produkt af en årelang satsning:

- Nordisk har været i gang i Japan i mere end fem år nu, og landet er hurtigt blevet det marked i Asien, hvor vi oplever størst vækst – og derfor er det også blevet et fokusområde for hele vores forretning. Den kraftige vækst er hjulpet af en generel tendens til, at stadigt flere ønsker at komme mere ud i naturen. Den mærker vi på en speciel måde i Japan, hvor forbrugerne er helt vilde med vores linje af bomulds-telte og en mere luksuriøs tilgang til camping, kaldet glamping (glamorous camping, red.), fortæller Erik J. Møller om Nordisk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094