23948sdkhjf

Samsøe Samsøe: Grænseløs kundeoplevelse med RFID

| Medlemsnyhed | Indrykket af GS1 Denmark

Det emmer af dynamik og idéer på Nørrebro i København, hvor multi-brandet Samsøe Samsøe har hovedkvarter for virksomheden, der nu har bredt sig ud over Danmarks grænser til bl.a. Norge, Frankrig og England.

Og det der med at ikke at begrænse – det vender vi tilbage til. 

Samsøe Samsøe er medlem af GS1 Denmark, og vi har fået lov til at besøge Tommy Nimand (CFO) og Christian Ulf Jacobsen (Supply Chain Coordinator), for at høre om den implementering af Radio Frequency Identification (RFID) i hele forretningen, som man nu er i hus med.

Ligesom stregkoder er RFID en måde at mærke hvert produkt til brug i udgangskasser, lagerstyring osv. Men i modsætning til stregkoder, kan man læse mange RFID-tags ad gangen – også uden at der er ”line-of-sight” mellem scanneren og mærket med RFID-taggen.

Hvad var den afgørende faktor, da I sagde ja, nu går vi i gang med RFID?

”Jeg har i mange år været opmærksom på mulighederne, der ligger i RFID, men det var et messebesøg i Tyskland for ca. 2 år siden, der blev tungen på vægtskålen. Her prøvede jeg, hvor ekstremt hurtigt lageroptælling foregår med RFID-tags. Vi tog hjem, regnede på det og fandt ud af, at den besparelse, vi ville få alene på tidsbesparelser ifb. med vores fire årlige lagerstatusser, i sig selv ville dække omkostningerne ved implementering. Og så var der jo ikke mere at betænke sig på,” fortæller Tommy.

I implementeringsprocessen er Samsøe Samsøe stødt på flere uforudsete hændelser, fx problemer med læsbarhed af RFID-tags på glimmer-sokker – metal kan nemlig være en udfordring af nogle tags.

”Men sådan noget vil man altid støde på, når man går nye veje, og så må man bare løse det”, lyder det fra Christian og Tommy.

Hvordan har butiksmedarbejderne taget imod RFID?

”Vi har fra starten været meget opmærksomme på, at hvis medarbejderne ikke har en fed oplevelse, så vil de være på bagbenene. En grundlæggende udfordring med at skifte mærkningsmetode er i sagens natur, at der skulle sættes RFID-tags på alle vores varer. Og hvordan gør man det? Enten kan man få medarbejderne til at ommærke hver enkelt vare i hver enkel butik og lager – og det synes ingen er fedt. Så vi besluttede en anden tilgang: Vi begyndte at påsætte RFID-tags i produktionen sammen med almindelige stregkoder. Dermed blev butikkerne hen over et halvt års tid næsten fyldt op med RFID-taggede varer. Så skulle medarbejderne kun ommærke få varer. Selve oplevelsen af at kunne tælle lager op så meget hurtigere end med stregkoder – dén oplevelse sælger sig selv.

Udover besparelserne ved vareoptælling, hvilke fordele har RFID så ellers givet jer?

”En yderligere mulighed er ekstra varesikring. Pt har ca. 25% af vores butikker sensorer over udgangene, som registrerer, hvis en vare, der ikke har været gennem point-of-sale, forlader butikken uden at være solgt. En helt indlysende måde at drage nytte af den investering, man allerede har lagt i at påsætte RFID-tags”.

Forbedring af kundeoplevelsen er en drivkraft hos Samsøe Samsøe. Hvordan bidrager RFID til denne målsætning?

”RFID er en grundpræmis for virksomhedens digitale udvikling. Det skyldes, at RFID giver os sikkerhed for, at vi i real-time ved nøjagtigt, hvad vi har på lager – ikke kun i et distributionscenter og nogle butikker, men på alle lokationer. Med den viden kan vi udvikle vores tilbud til kunderne. Det giver os bl.a. mulighed for at give kunderne en mere eksklusiv shoppingoplevelse, hvor vi ikke har alle størrelser hængende i butikken, og der dermed er mere luft og eksklusivitet i luften. Det kan kun fungere, når medarbejderne lynhurtigt kan undersøge hvilke andre størrelser, der befinder sig i butikkens lager eller i en anden butik. Dermed kan vi tilbyde Click & Collect, order-from-store, ja faktisk alle de muligheder, der ligger i omnichannel-begrebet, og som handler om ikke at have grænser mellem sine forskellige kanaler – for kunderne ønsker ikke grænser”.

Hvad betyder det for jer at udvikle jer på basis af teknologi- og solution provider-neutrale standarder, som fx GS1’s RFID-standard?

”Der er ingen grænser i omnichannel-handel, og vi har brug for åbne systemer for at skabe de bedste samarbejder med kunder og leverandører. Den åbenhed får vi ved at bruge GS1-standarder. Desuden lå det lige for, da vi allerede brugte identifikationsnumre og stregkoder fra GS1”.

 Hvad vil din virksomhed kunne opnå med RFID?

Kontakt Mads Kibsgaard, Business Development Consultant i GS1 Denmark, telefon 39 16 90 08 eller mki@gs1.dk

Medlemsnyhed

Indrykket af
GS1 Denmark

Vesterbrogade 149
1620 København V
Danmark
GS1 Denmark

Send til en kollega

0.095