23948sdkhjf

Nyt udstyr fra MULTIVAC frigør tid og øger omsætningen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Multivac A/S

I starten af februar 2020 installerede MULTIVAC et KERRES røge/kogeanlæg og en REX RVF 327 vakuumfylder hos SuperBrugsen i Sæby. Efter investeringen producerer slagteren nu langt mere pålæg, pølser mv. Samtidig er omsætningen steget betydeligt.

Kasper Rane Pedersen prioriterer de hjemmelavede produkter i jobbet som slagter i SuperBrugsen i Sæby. ”Der er rigtig god efterspørgsel på vores hjemmelavede spegepølser og øvrige pålæg i delikatessen samt pølser, BBQ-ben og andre produkter til fx grillen,” fortæller Kasper.

”Det er derfor yderst værdifuldt med det nye udstyr fra MULTIVAC, som har frigjort tid hos mine medarbejdere og givet os nye muligheder. Tidligere kunne vi eksempelvis producere 80 kg spegepølser på en hel arbejdsdag, som efterfølgende skulle røges og modnes i flere dage. I dag kan vi producere 200 kg spegepølser på syv timer, som efterfølgende skal 48 timer i røgeovnen, hvorefter de er klar til salg.” 

Effektivisering og nye muligheder
Efter investeringen i det nye anlæg er omsætningen i slagerafdelingen steget med 25%, og Kasper har sammen med sine dygtige medarbejdere flere planer for den fremtidige vækst. De budgetterer således med et salg på 1.000 kg BBQ-ben hen over året, som skal produceres i KERRES ovnen. Samtidig forventer de en produktion af 500 kg frankfurtere/uge til sommer, hvilket ikke var muligt, før de nye maskiner blev installeret.

Tilfredshed hos kunden
Kasper har fra tidligere jobs gode erfaringer med samarbejdet med MULTIVAC og Retail Sales Manager Ole Winkler. ”Det var også baggrunden for, at jeg valgte at kontakte Ole i denne omgang, ” siger Kasper og fortsætter:  ”MULTIVAC har været hurtige til at installere de nye maskiner, og de har efterfølgende givet os alle i slagterafdelingen en grundig introduktion i brugen af dem. Jeg er rigtig godt tilfreds med samarbejdet og alle de fordele, de nye maskiner giver. Jeg forventer således, at investeringen er tjent ind i løbet af omkring 18 måneder.”


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Multivac A/S

Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Danmark
Multivac A/S

Send til en kollega

0.063