23948sdkhjf

Macpan dejdeler sparer tid og forbedrer arbejdsmiljøet

| Medlemsnyhed | Indrykket af Multivac A/S

KonditorBager i Brønderslev Morten Clausen har fået installeret en Macpan dejdeler i samarbejde med MULTIVAC. Den nye maskine giver flere fordele i bageriet til glæde for både kunder, Morten og hans svende.

Det kan være tungt og tidskrævende arbejde at ælte og udskære ens dejstykker til brød, rundstykker, boller m.v. Med en Macpan dejdeler opnås en mere skånsom bearbejdning af dejen samtidig med, at der kan vejes og udskæres op til 40 ens stykker i én arbejdsproces – uden involvering af manuel arbejdskraft.

Anbefaling fra bagersvend
Morten valgte at se nærmere på Macpan efter anbefaling fra en af sine svende, som tidligere havde arbejdet med maskinen. ”Vi er meget tilfredse med den nye maskine og reduktionen af det fysisk krævende arbejde. Det er noget, vi har stor fokus på i bageriet,” siger Morten Clausen. ”Samtidig opnår vi også en væsentlig tidsbesparelse og giver et ekstra nøk op på brødkvaliteten.”

Øget kvalitet
Den mere skånsomme behandling af dejen er også en væsentlig gevinst ved brugen af Macpan. ”En langtidshævet surdej må eksempelvis ikke bearbejdes for hårdt, så mister den luftighed. Det tager Macpan også højde for,” fortæller Area Sales Manager Søren Lund Nørgaard fra MULTIVAC. ”Dermed kan Macpan også være med til at højne kvaliteten på det færdige brød til glæde for både kunder og bager.”

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Multivac A/S

Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Danmark
Multivac A/S

Send til en kollega

0.062