23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny guide til moms på elektroniske ydelser

Fra 2015 træder nye momsregler i kraft i EU for blandt andet netbutikker, der leverer elektroniske tjenester til privatpersoner.

Momsreglerne for virksomheder, der leverer elektroniske tjenester, telekommunikationstjenester, radio- eller tv-spredningstjenester på tværs af EU’s grænser, vil blive ændret med virkning per 1. januar 2015. EU-Kommissionen har derfor udarbejdet en ny guide for virksomhederne til den nye såkaldte ’mini one stop shop’.

Fra 2015 er kundens hjemland afgørende for momsafregningen
Fra 2015 vil momsen forfalde i det land, hvor kunden hører hjemme og ikke – som det er tilfældet i dag med den type ydelser – i det land, virksomheden opererer fra. Etableringen af en ’mini one stop shop’ betyder samtidig, at virksomhederne inden for disse brancher ikke behøver at registrere sig i alle de lande, de har kunder i, men kun behøver at angive og afregne moms i den medlemsstat, hvor de er etableret. Leverandørerne har derefter mulighed for at anvende en webportal i den medlemsstat, hvori de er registreret, med henblik på afregning af den moms, de skylder for leverancer af tjenester til kunder i andre medlemsstater.

Mini one stop shop – ét kontaktsted for momsafregning
I dag eksisterer der allerede en ordning for virksomheder fra lande uden for EU, der leverer elektroniske ydelser til kunder i EU. Systemet har givet virksomheder uden for EU, der er momspligtige i EU, mulighed for at vælge ét kontaktsted med henblik på at opfylde momsreglerne. Via denne fælles, elektroniske portal forelægges en samlet momsangivelse og betaling. På grundlag af de fremlagte oplysninger, overføres denne betaling automatisk til de forskellige medlemsstater, hvor der skal afregnes moms.

Ordningen vil fra 2015 blive udvidet til at omfatte virksomheder såvel i EU som uden for EU og – foruden elektroniske tjenester – inddrage telekommunikations- og radiospredningstjenester.

Guiden er stadig i udviklingsfasen og vil blive færdiggjort i 2014. EU-Kommissionen har som ambition gradvist at søge at udbygge one stop-shoppen til at omfatte andre varer og tjenesteydelser.

Dansk Erhverv
Børsen, Slotsholmsgade 1-3
1217 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43232010
P nummer: 1003073049

Kontaktperson

JB
Jesper Brønnum
Kommunikationskonsulent
+45 33746567 jeb@danskerhverv.dk

Send til en kollega

0.05