23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Endeligt farvel til den vægtbaserede emballageafgift

Den vægtbaserede emballageafgift afskaffes allerede med virkning fra den 1. januar 2014. Ændringen har derfor betydning for emballager, hvor afgiftspligten er indtrådt efter den 1. januar 2014.

Af Lotte Engbæk Larsen, fødevarepolitisk chef, Dansk Erhverv.

Folketinget har vedtaget fremrykningen af afskaffelsen af den vægtbaserede emballageafgift, som afskaffes allerede med virkning fra den 1. januar 2014. Ændringen har derfor betydning for emballager, hvor afgiftspligten er indtrådt efter den 1. januar 2014.

Der kan ikke søges om afgiftsgodtgørelse generelt. Dog kan virksomheder, som har eksporteret afgiftsberigtigede emballager i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. januar 2014, få afgiftsgodtgørelse for produkter med afgift, som eksporteres i januar måned 2014.

Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift pr. 1. januar 2014

Ændring
Den vægtbaserede emballageafgift omfatter emballager til flere produkter, for eksempel eddike, spiseolie, forskellige rengøringsmidler, bekæmpelsesmidler og maling.

Ved lov nr. 789 af 28. juni 2013 er den vægtbaserede emballageafgift afskaffet fra den 1. januar 2015. Loven vedtaget den 28. januar 2014 fremrykker afskaffelsen af den vægtbaserede emballageafgift, og den vægtbaserede emballageafgift afskaffes allerede med virkning fra den 1. januar 2014. Ændringen har derfor betydning for emballager, hvor afgiftspligten er indtrådt efter den 1. januar 2014.

Ændringen har betydning for:

• Virksomheder, som påfylder emballager omfattet af den vægtbaserede afgift (oplagshavere)

• Virksomheder, som har valgt at lade sig registrere for mellemhandel (grossist virksomhed) af påfyldte emballager omfattet af den vægtbaserede emballageafgift (oplagshavere)

• Virksomheder og andre, som importerer påfyldte emballager omfattet af den vægtbaserede emballageafgift (varemodtagere).

Ingen ændringer i den volumenbaserede afgift mv.
Det er alene den vægtbaserede emballageafgift, som afskaffes.
Der er ikke sket ændringer i afgiften på emballager til øl, vin, mineralvand mv. (den volumenbaserede emballageafgift), afgiften på poser, pvc-folier til levnedsmidler og engangsservice.

Virkningstidspunkt
Ændringen træder i kraft den 31. januar 2014 og har virkning fra den 1. januar 2014.
Afgift, der er forfalden inden den 1. januar 2014, skal fortsat angives og indbetales. Dette gælder også, hvor afgiften forfalder før 1. januar 2014 og først skal angives og indbetales i januar 2014.

Ingen angivelse og indbetaling for januar 2014
Afgiftspligtige virksomheder skal ikke angive og indbetale afgiften for emballager, hvor afgiftspligten er indtrådt efter den 1. januar 2014. Dette gælder både for oplagshavere og varemodtagere.
Virksomheder, som ikke har været registreret som varemodtager for den vægtbaserede emballageafgift, som har modtaget afgiftspligtige varer og indbetalt afgift i løbet af januar 2014 for emballager, hvor afgiftspligten er indtruffet efter den 1. januar 2014, vil få afgiften tilbagebetalt via virksomhedens skattekonto.

Returvarer
Afgiften af emballager omfattet af den vægtbaserede emballageafgift, der returneres til registrerede oplagshavere efter den 1. januar 2014, kan ikke fraskrives i angivelsen og betalingen for december 2013 eller angivelsen og betalingen for tidligere perioder. Returnerede emballager omfattet af den vægtbaserede emballageafgift kan heller ikke modregnes ved fx opgørelse af den afgiftspligtige mængde for emballager omfattet af den volumenbaserede emballageafgift, poser mv.

Ingen godtgørelse af lagerbeholdninger
Afgift, der er forfalden inden den 1. januar 2014, godtgøres ikke. Dvs. at virksomheder, som har haft emballager på lager pr. 1. januar 2014, hvoraf der er betalt emballageafgift efter den vægtbaserede emballageafgift, ikke kan få godtgørelse.

Eksport inden den 31. januar 2014
Virksomheder, som har eksporteret afgiftsberigtigede emballager i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. januar 2014, kan få betalt afgift godtgjort. Der er alene tale om, at den gældende ordning for godtgørelse af betalt afgift ved eksport af emballager, der er omfattet af den vægtbaserede emballageafgift, videreføres indtil den 31. januar 2014.
Afgiften godtgøres ikke for emballager, som eksporteres efter den 31. januar 2014.

Frist for anmodning om godtgørelse for emballager eksporteret i perioden 1. januar 2014 til 31. januar 2014
Blanket 29.002 skal anvendes til ansøgningen om godtgørelse, og den skal være SKAT i hænde senest den 1. april 2014, for godtgørelse for emballager eksporteret i perioden 1. januar 2014 til 31. januar 2014.

Afmeldelse af registrerede virksomheder
SKAT vil afmelde registrerede virksomheder, så virksomhederne ikke skal angive og indbetale den vægtbaserede emballageafgift for januar 2014 og efterfølgende afgiftsperioder. Virksomhederne vil modtage et nyt registreringsbevis fra SKAT.

Emballager til vand med smag m.v.
Inden den 1. januar 2014 kunne en virksomhed vælge at angive afgiften for emballager lavet af sekundært plastmateriale (undtagen eps og pvc) til vand med smag mv. efter den vægtbaserede emballageafgift i stedet for den volumenbaserede afgift.

Vand med smag er mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer, som er umiddelbart drikkeklare og uden kulsyre (emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra e). Det er også et krav, at emballagerne indgår i pant- og retursystemet.

Virksomheder, som hidtil har angivet afgift efter den vægtbaserede emballageafgift af disse emballager, skal med virkning fra den 1. januar 2014 angive afgiften på angivelsen for den volumenbaserede afgift med en afgiftssats, der er nedsat med 50 procent.
Angivelsen vil indeholde særskilte felter til disse emballager.

Læs mere:
SKATs hjemmeside.

Den endeligt vedtagne lov (pdf).

Læs mere om baggrund: Bortfald af den vægtbaserede emballageafgift.

Dansk Erhverv
Børsen, Slotsholmsgade 1-3
1217 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43232010
P nummer: 1003073049

Kontaktperson

JB
Jesper Brønnum
Kommunikationskonsulent
+45 33746567 jeb@danskerhverv.dk

Send til en kollega

0.063