23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nye Lurpak varianter i stilsikker emballage

En ny serie smørbar Lurpak er nu på markedet i Storbritannien i en emballageløsning fra RPC Superfos. Selvom der er tale om helt nye smagsvarianter, går den velkendte sølvfarve fra Lurpak igen på pakkerne.

Farve spiller en rolle – i hvert fald når det gælder emballage – for den er et stærkt visuelt bindeled mellem producent og forbruger. Derfor valgte Arla Foods UK at bruge sølvfarven som basisfarve i sin emballageløsning fra RPC Superfos til tre nye smagsvarianter under mærket Lurpak Spreadable Infusions.

Daniel Morales-Gonzalez, Senior Global Brand Manager, Lurpak, Arla Foods, siger:

“På verdensplan bliver sølvfarven genkendt som et kendetegn for Lurpak smør, så vi var ikke i tvivl om, at emballagen til vores nye smørbare smagsvarianter skulle matche den eksisterende emballage for Lurpak smør og Lurpark smørbar.”

Ny smag, der hentyder til det velkendte
Lurpak Spreadable Infusions er en blanding af Lurpak smør og rapsolie tilsat urter og krydderier og er let pisket, så det bliver nemt at smøre på brødet. I denne sortimentsudvidelse er der tre varianter: chili & lime, røget chipotle og havsalt & rød peber.

“Vi tilbyder vores forbrugere en ny smagsoplevelse, samtidig med at vi skaber en forbindelse til vores ikoniske Lurpak varemærke gennem den skinnende sølvfarve. CombiPac® bægeret fra RPC Superfos betyder, at vi får en rigtig god facing i butikkerne. Vi har skabt et flot look, der appellerer til de følelser, som vi gerne vil fremkalde hos forbrugerne. Desuden understøtter bægeret det image, som vores samlede emballagefamilie har, og så er det nemt at åbne og genlukke det,” fastslår Daniel Morales-Gonzalez.

Er fedtresistent og har lav vægt
CombiPac® løsningen er egnet til smør, margarine og andre smøre- og mejeriprodukter. Den kombinerer plast og karton og dermed forskellige egenskaber i én og samme løsning: Det ydre lag er fremstillet af karton, som giver en lysbarriere og lav vægt. Det indre lag er en termoformet plastfolie, der beskytter indholdet og gør emballagen fedtresistent.

For at leve op til Arla Foods’ specifikke krav er standardudgaven blevet let tilpasset, sådan at både låg og bæger er termoformet og størrelsen gjort lidt mindre. Det gør det nemt at tage bægeret med på fx picnic.

Lurpak Spreadable Infusions blev lanceret i Storbritannien i foråret 2016 gennem tv-reklamer, trykte annoncer, PR samt aktiviteter på de sociale medier.

Berry Superfos
Spotorno Allé 8
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43239511

Kontaktperson

UVN
Ulla Vennervald Nielsen
EA & HR Operational Excellence Manager
+45 59111151 ullavennervald@berryglobal.com

Send til en kollega

0.047