23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Webinar om PFAS i Norden 18. september

Hvad ved vi om PFAS-situationen i Norden, og hvad kan der gøres? Det er emnet for et webinar den 18. september 2023 arrangeret af fire nordiske forskningsinstitutioner og fødevaremyndigheder. Se det foreløbige program og tilmeld dig - det er gratis at deltage.

PFAS dækker over en lang række fluorstoffer, der har været brugt i årtier og stadig bruges i et utal af produkter. Stofferne, også kendt som 'evighedskemikalier', er kemisk ekstremt stabile og ophobes løbende i mennesker og dyr og i miljøet, hvor de kan udgøre en risiko for dyr og menneskers sundhed.

På et webinar den 18. september 2023 klokken 9-15 vil forskere, fødevare- og miljømyndigheder diskutere den aktuelle viden om PFAS i Norden. Hvordan påvirker PFSA sundheden? Hvad er risiciene? Hvor findes PFAS og i hvilket omfang? Hvad gør myndighederne, og hvordan er det muligt at fjerne eller undgå en PFAS? Hvad ved vi ikke, og hvad har vi brug for mere viden om?

Webinaret er arrangeret af DTU Fødevareinstituttet, den finske fødevarestyrelse (Ruokavirasto, Livsmedelsverket), den norske videnskabelige komité for fødevarer og miljø (Vitenskabskomiteen for mat og miljø) og den svenske fødevarestyrelse (Livsmedelsverket). Deltagelse i webinaret er gratis.

Læs mere og tilmeld dig på DTU Fødevareinstituttets website

DTU Fødevareinstituttet
Henrik Dams Allé
Bygning 202
2800 Kgs Lyngby
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30060946

Send til en kollega

0.063