Daells Bolighus bliver de første til at prøve Vemco Groups integrerede salgsdataløsning
I takt med den digitale udvikling, som unægteligt breder sig til diverse industrier i samfundet, søger flere og flere virksomheder mod moderne tiltag, der kan fremme – måske endda redde – deres forretning. Netop dette var tilfældet for Brian Seemann Broe, Administrerende Direktør for Daells Bolighus, da han tilbage i 2023 fik til opgave at vende den nedadgående kurs bolighuset havde været på de sidste 16 år.
Efter et par måneder med planlægning og overvejelser havde Brian og Daells Bolighus stablet en ny digital strategi på benene for de to bolighuse i henholdsvis Glostrup og Odense: En strategi, der involverede et fokus på digitale tilbudsaviser, en ny og moderne hjemmeside og ikke mindst værdifulde data fra en kundetæller.
Det var her Brian tog fat i hans tidligere samarbejdspartner, Vemco Group, i håb om at få opfyldt sin drøm om et moderne, digitalt bolighus.
”Når man laver strategier, så vil man også gerne måle dem. Det er her vores samarbejde med Vemco kommer ind i billedet,” siger Brian og fortsætter: ”Det har ikke været den stærke side her i bolighuset og holde styr på, hvad vi omsætter og hvor mange kunder vi har. Jeg har tidligere kendt Vemcos kundetællere og det var faktisk der vi startede.”
Vemco Group er en førende softwarevirksomhed, der specialiserer sig i kundetælling, dataanalyse og butiksoptimering på tværs af industrier. Firmaet stod klar til at hjælpe Brian og Daells Bolighus og fik straks installeret kundetællere i de to bolighuse.
Men Brian havde ét unikt ønske: at kombinere salgs- og besøgsdataene fra de fysiske butikker med de tilsvarende data fra bolighusets hjemmeside. Vemco Group sagde ”ja tak” til opgaven og fik gang i sin lokale udviklingsafdeling, som i sidste ende fik skabt en spritny løsning, der nu er klar til at gavne virksomheder verden over.
Daells Bolighus bliver dermed de allerførste til at opleve denne nye løsning, der er bygget op omkring en integration med Google Analytics. Nu kan virksomheder samle alle deres data i én unik platform, nemlig Vemco Groups egenudviklede dataanalyse software. Løsningen lader butiksejere som Brian holde omsætning, besøgstal, konverteringsrater mm. fra både deres fysiske og online butik op mod hinanden i et skræddersyet dashboard eller automatiske rapporter.
”I dag har vi et helt fantastisk værktøj,” siger Brian med et smil.
Særligt specielt for Brian er hans evne til nu at kunne se den sande effekt af hans marketingtiltag. For et firma i underskud tæller hver krone i marketingbudgettet, så Vemco Groups løsning er et unikt værktøj, der gør at bolighuset kan optimere hele deres marketingstrategi.
Løsningen har indtil videre været en kæmpe succes for Daells Bolighus. Brian runder af med at sige: ”Lige nu mærker vi, at det vi gør, det virker! Vi kan mærke, at der er interesse. Vi får flere besøgende. Vi begynder også at sælge mere”.
Samarbejdet mellem Vemco Group og Daells Bolighus står tilbage som et fremragende eksempel på den værdi data og teknologi kan tilføje til virksomheder – måske endda livsreddende værdi, der kan vende en synkende skude.