23948sdkhjf

B&O har nu indbygget Spotify

Bang & Olufsen relancerer BeoSound 5 med komplet Spotify-integration.
Bang & Olufsen annoncerer, at Spotify nu er fuldt integreret i BeoSound 5-musiksystemet. Integrationen føjer endnu en funktion til BeoSound 5 og udvider dermed dets udvalg af digital musik med Spotifys enorme musikkatalog i tillæg til ejerens egne digitale musiknumre og 14.000 netradiostationer.

Integrationen er indbygget i alle nye versioner af BeoSound 5, og eksisterende BeoSound 5-ejere kan dermed tilføje Spotify via en gratis onlinesoftwareopdatering.

– Bang & Olufsen-ejere har fortalt os, at de ønsker Spotify, og vi har lyttet, siger Category Manager Theis Mørk fra Bang & Olufsen.

– Flere og flere forbrugere vælger at streame deres musik, og på mange markeder sælges der mere streamet musik end cd'er. Men en lav bitrate har afholdt mange musikelskere fra at bruge streamingtjenester. Med Spotify fuldt integreret i BeoSound 5 har Bang & Olufsen-ejere nu adgang til over 20 millioner sange i den bedst mulige streamingkvalitet.

– Vi er virkelig glade for vores streamingsamarbejde med Bang & Olufsen, siger Riad Hawa, Spotifys Global Hardware Partnerships Manager.

– Bang & Olufsen sætter høje standarder for både lyd- og designkvalitet. Kombinationen af BeoSound 5 og Spotify giver en musikoplevelse, som er helt enestående med millioner af sange i hi-fi-lyd lige midt i din egen stue.
Læs mere om: B&O
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095