Der ses en klar tendens til, at man i flere store selskaber med internationale ambitioner ansætter udenlandske CFOere med megen international erfaring. Det skriver Økonomisk Ugebrev CFO.
I den forgangne uge har både Vestas og Dansk Supermarked bekræftet tendensen og annonceret nye globale CFOere, henholdsvis svenske Marika Fredriksson og britiske Chris Nicholas.
Aministrerende direktør i Dansk Supermarked Per Bank udtaler, at nationalitet ikke var afgørende for valget af Chris Nicholas, men at hans resultater derimod var. Ifølge Jeppe Larsen, der er partner i Deloitte, er den største udfordring, at behovet for kompetencer til at etablere og overholde virksomhedens egne interne økonomikrav er stigende.