23948sdkhjf

Matas åbner nyt butikskoncept

De danske forbrugere får om kort tid tilbudt et helt nyt butikskoncept, der lanceres under navnet StyleBox.
Det er butikker, hvor kunderne inspireres og udfordres af professionelle frisører, negle-specialister, makeup-artister og stylister, der alle er på forkant med de nyeste trends inden for hår, negle og makeup. De første butikker åbner i løbet af sommeren 2013.

- Vi glæder os til at tilbyde dette helt nye butikskoncept, som henvender sig til de kunder, der ønsker at være med på de nyeste internationale trends og teknikker, når det gælder hår, negle og makeup. StyleBox er innovativt indrettede butikker, hvor fremsynede specialister under samme tag tilbyder kunderne klipning, farvning, styling, neglebehandling og makeup-lægning i kombination med et udbud af de stærkeste produktbrands inden for kategorierne, udtaler Terje List, adm. direktør i MHolding A/S.

Som tidligere offentliggjort har MHolding A/S, der står bag Matas kæden, med virkning fra 1. maj i år indgået aftale om køb af 100 % af aktierne i Esthetique Danmark A/S. Dermed overtager Matas ni velplacerede butikker i Danmark, og det er på de fleste af disse adresser, der i første omgang planlægges at åbne StyleBox butikker. Det er ambitionen i de kommende år at udbrede StyleBox til de mest betydningsfulde butikscentre og mest trafikerede gågader rundt om i landet, forudsat at konceptet lever op til forventningerne.

Helle S. Zibrandtsen bliver ansvarlig for udrulning og drift af StyleBox.

- Ideen med StyleBox konceptet er at skabe dybdegående dialog med kunderne om hår, negle og makeup, der jo netop er områder, som mange mode- og kvalitetsbevidste kvinder har fokus på. Det unikke i konceptet er, at kompetencerne på områderne er samlet i en butik, så kunden får en helhedsoplevelse både i form af rådgivning ved køb af produkter, og i forhold til de behandlinger vi tilbyder. I StyleBox kan du simpelthen få en total makeover til enhver lejlighed, udtaler hun.

Kilde: Matas

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.267