Fona, den velkendte elektronikkæde, har valgt at samle sin indretningsfunktion hos Vangsgaard Instore. Dermed overtager Vangsgaard, som gennem en årrække har samarbejdet med Fona, ansvaret for den løbende vedligeholdelse og koordinering af Fona-butikskonceptet.
- Vi har i forvejen et tæt samarbejde med Vangsgaard og det intensiveres nu yderligere. Outsourcing-modellen, som Vangsgaard tilbyder, giver os fuldt udbytte af den erfaring Vangsgaard har fra andre detailkæder. Samtidig sikrer vi, at Fona går styrket ind i en fremtid, hvor kravene til de fysiske butikker er under konstant forandring, og hvor kunderne stiller nye krav til butikkernes indretning, samt integrationen mellem den fysiske og online verdenen, siger Michael Kjær, adm. direktør i F GROUP, som ejer Fona-kæden.