Anita Olesen, forpagteren af butikslokalet, holder lørdag reception for borgerne i Ræhr i den ny butik, som får navnet Butik Bakkely. Det skriver Thisted Dagblad.
Butikken kommer ikke til at sælge egentlige dagligvarer, og Anita Olesen regner med selv at jagte tilbud i discountbutikker og sælge dem til en lidt højere pris.
Nogle varer får hun dog leveret selv. Det gælder for eksempel kioskvarerne, øl og sodavand samt isvafler og kaffe. I første omgange vil åbningstiderne i Butik Bakkely ligge fra kl. 6 til kl. 21 på hverdage og fra kl. 8 i weekender.