23948sdkhjf

Storcenter i Aarhus bløder fortsat butikker: Nu forlader stor detailkæde også stedet

Det er kun omtrent en uge siden, at Salling Group meddelte, at man ville lukke sin Føtex-forretning i shoppingcentret City Vest i Aarhus - og melder en ny stor kæde ud, at de også forlader stedet i den nærmeste fremtid. 

Der er tale om detailkæden Søstrene Grene, der lukker deres butik i City Vest. Det skriver Århus Stiftstidende.

Mediet tilføjer, at også Center Mode og Tøjeksperten lukker deres butikker. 

- Vi har været glade for at have været i City Vest i rigtig mange år, hvor vi har haft et godt samarbejde med centret. Desværre har udviklingen de senere år betydet, at mange koncepter har forladt centret, hvilket har medført at centret har fået færre besøgende, siger Bjørn Bach Eriksen, der er vicedirektør i Søstrene Grene. 

Ifølge Århus Stiftstidende har en lang række butikker og butikskæder drejet nøglen om i City Vest i løbet af de seneste to år. Det drejer sig - udover de ovennævnte fire kæder - også om Vero Moda, Only, Creme Fraiche, H&M, Frellsen, Organic Hairways, Slagter Stjernholm og Guld & Ure. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.632