23948sdkhjf

Lagkagehuset: Vi siger kategorisk nej

Lagkagehuset får mange forespørgsler på særleverancer eller på at levere til detailhandlen under andre brands. Svaret er kategorisk nej, for fokus er 100 pct. på kernekompetencen.
Adm. direktør i Lagkagehuset, Peter Bruun, deltog på gårsdagens PwC-konference, hvor hovedfokus blandt andet var på omkostningseffektivitet. For Lagkagehuset betyder det at holde sig til det, man er bedst til. Det skriver Børsen i dag.

- Den bedste måde at styre omkostningerne på, er, at holde sig til kernen af ens produkt. Mit perspektiv er at have fokus på det rigtige i forretningen, det vil sige den kerne, der skaber mest mulig værdi for både kunden og os selv, siger Peter Bruun, der er adm. direktør i Lagkagehuset, til avisen.

Selvom der ligger mange penge i andre aktiviteter holder Lagkagehuset sig langt væk fra andre tilbud. Han pointerer, at omkostningseffektivitet i høj grad handler om hele tiden at vælge enten fra eller til.

Det er den norske kapitalfond FSN, der ejer to tredjedele af Lagkagehuset, som i øvrigt åbner butik nummer 27 i Odense i næste uge.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094