23948sdkhjf

Løvens Hule-virksomhed lancerer unikt produkt i forbindelse med åbningsfest

1. juni slog det nordjyske sneakerbrand Errant dørene op til nye og centrale lokaler, som i højere er et match med ejernes tanker om den visuelle identitet.

Og nu er de klar til at vise lokalerne på Østerågade 4c i det centrale Aalborg frem.

23. juni klokken 14.00 inviterer de nemlig til åbningsreception med DJ og lidt lækkert til ganen. Samme dag lancerer de et nyt samarbejde med den danske billedkunstner Kristian von Hornsleth. 

Det skriver lokalmediet AalborgNu

Det drejer sig om farvestrålende sneakers med ordet ”Hornsleth” skrevet på siden af skoen – og så findes de kun i 150 eksemplarer.

- Vi har haft dem til at stå i vores vindue, og der er en del, som har stukket hovedet ind i butikken, fordi de synes, skoene er fede, fortæller Christian Fuglsang, som sammen med Mads Frederiksen og Rasmus Lund ejer Errant.

Et tilbagevendende tema

Selve salget af de specielle sneakers starter først på receptionsdagen, men man har mulighed for at skrive sig op og få adgang til dem før.

Det er ikke første gang, og nok heller ikke sidste, at Errant laver collabs som denne.

Tidligere har de samarbejdet med Aalborg Karneval og bryggeriet Anarkist, som er kendt for deres øl med grafiske etiketter.

- Vores Anarkist-sneakers startede hele idéen med collabs. Det er et gennemgående tema hos os, fordi vi gerne vil række ud til nogle, hvor vi tænker, at to plus to giver fem.

Tager skridtet videre

Navnet "Errant" betyder, at man afviger fra standarden, og det er faktisk negativt ladet – men ejerne vælger at se det på en positiv måde.

- Hvis man som brand fokuserer på at lave hvide og sorte sneakers, risikerer man i vores optik at ligne ret mange andre.

- Men vi tager skridtet videre og laver Anarkist og Hornsleth sko, som måske er lidt for gakket hos andre brands.

Til receptionen vil det også være muligt at få en snak med den Trek-Segafredo-cykelrytteren Mattias Skjeldmose – og snart vil Errant afsløre en spændende nyhed, som netop drejer sig om den professionelle cykelrytter.

Her på RetailNews har vi tidligere beskrevet, hvordan Errant-virksomheden i det forgangne regnskabsår registrerede en rekordhøj omsætning - og en vækst, der mangedobledes. 

Dengang sagde den ene af stifterne af Errant, Christian Fuglsang, også, at det på sigt også var intentionen at indgå i samarbejder med "spændende brands". 

- Noget af det, der ligger i pipelinen, er kampagner med nogle spændende brands, så vi ikke bare er kendt for at være et fashionbrand, som sælger produkter i god kvalitet, men der ligesom er lidt mere kant på tingene, sagde han dengang. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: Sko
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.579