23948sdkhjf

Køkkenkoncern rejser millioner på nye aktier

Mandag eftermiddag offentliggjorde TCM Group en plan om at rejse ny kapital gennem udstedelse af nye aktier i en rettet emission. Mandag aften var udbuddet gennemført.

Det fremgår af selskabsmeddelelser til fondsbørsen.

Med den succesfulde emission og privatplacering af 1.221.419 nye aktier til en udbudskurs på 64,5 kr. pr. aktie, har den vestjyske køkkenkoncern sikret sig et bruttoprovenu på ca. 78,8 mio. kr.

TCM Group oplyser, at selskabet siden sidste uges overtagelse af Aubo har overvejet at rejse yderligere egenkapital og styrke virksomhedens kapitalstruktur, og hensigten med kapitalforhøjelsen er at give TCM Group en “robust kapitalstruktur efter erhvervelsen af Aubo Production A/S og muliggøre potentielle strategiske investeringer og forretningsinitiativer.”

Mandagen bød også på udstedelsen af 149.925 nye aktier til kurs 66,7 til sælgerne af Aubo, der som en del af salgsaftalen havde takket ja til en aktiepost i TCM på 10 mio. kr.

Overtegnet trods kursfald

Da sidste uges opkøb blev offentliggjort, tog TCM’s aktiekurs et dyk, men mandag gik der blot fem timer og fem minutter, fra udbuddet blev offentliggjort, til det ikke alene var afsluttet men også overtegnet. Der er således foretaget en individuel tildeling af de nye aktier, som også “visse medlemmer” af selskabets bestyrelse og direktion i forbindelse med udbuddet havde tilkendegivet at ville tegne for et samlet beløb på 1,51 mio. kr.

Alt i alt sikrer den veloverståede runde, at TCM’s aktiekapital, efter registrering af forhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen, vil bestå af 10.363.713 aktier à 0,10 kr. svarende til en registreret aktiekapital på nominelt 1.036.371,3. kr.

De nye aktier udgør ca. 13,4 pct. af TCM's registrerede aktiekapital før kapitalforhøjelsen og ca. 11,8 pct. af selskabets registrerede aktiekapital efter gennemførelse af kapitalforhøjelsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159