23948sdkhjf

Dansk afdeling af slikgigant har tjent næsten en halv milliard på fem år

Slikkoncernen Haribos danske afdeling tjente sidste år godt 92 millioner kroner, og dermed har de tyske ejere de seneste fem år haft et samlet overskud på knap 400 millioner kroner via Haribo Produktion i Faxe.

Overskuddet i 2022 var markant lavere end i 2021, hvor der stod knap 154 millioner på bundlinjen. Og det selv om omsætningen gik den anden vej - den steg fra 644 til 742 millioner kroner.

Ifølge ledelsens beretning var salgstallene sidste år bedre end forventet, mens overskuddet er lavere end forventet, hovedsageligt som følge af krigen i Ukraine og prisstigninger på især energi.

Med i billedet hører, at det ikke kun er sliksalget, der har bidraget til overskuddet på de 92 millioner kroner. Det fremgår således, at investeringer i andre Haribo-enheder har været med til at løfte bundlinjen.

Om 2023 hedder det i beretningen, at ledelsen forventer en generel stigning i omsætningen, både som følge af en normalisering efter corona og som en konsekvens af prisstigninger på især råmaterialer. Alligevel forudser ledelsen et yderligere fald i indtjeningen, som ventes at blive reduceret med 20-30 procent i forhold til 2022 på grund af  de ventede "vanskelige omstændigheder".

Haribo Produktion havde ifølge regnskabet sidste år i gennemsnit 318 fuldtidsansatte medarbejdere mod 300 året før.

Læs mere om: slik
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078