Fra fødevarer til forskalling: Dagrofa-direktør finder nyt job i hjembyen

Fire år som kædedirektør for Butikskæden-afdelingen i Dagrofa Foodservice nåede Claus Jæger Nørbjerg at runde. Men den jobmæssige fremtid rykker ham over i en helt anden branche.
Det skriver han i et opslag på sin LinkedIn-profil.
Her offentliggør han nemlig, at han pr. 1. september bliver ny trælastdirektør i Odder - som også er hans hjemby.
Fakta om Dagrofa Foodservice
- Dagrofa Foodservice er en totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark
- Virksomheden leverer til alt fra lokale caféer til Michelin-restauranter
- Dagrofa Foodservice har over 30.000 varenumre inden for blandt andet frugt og grønt, mejeri, fisk, kød, nonfood, kolonial og økologi.
- Virksomheden har 30 Cash&Carry-butikker over hele landet
- Dertil ejer virksomheden specialistselskaberne Grambogård, HKI Ost og Grøn Fokus
- Det har ikke været en nem beslutning at skifte spor, da jeg har været utroligt stolt af at bære Dagrofa Foodservice-skjorten. Jeg har takket ja til en ny rolle, hvor jeg hver dag har tæt kontakt til ledere, salgsmedarbejdere og kunder i såvel byggemarkedsdelen (BtB & BtC) som selve trælasten, hvor håndværkere dagligt handler deres byggemateriale, skriver Claus Jæger Nørbjerg.
Som direktør for Butikskæden har han haft ansvaret for Dagrofa Foodservices 30 Cash & Carry-butikker over hele landet.
Han har også en fortid som salgsdirektør i Sanistål samt som ansat i Coop-koncernen igennem 12 år.