23948sdkhjf

Kims har succes på eksportmarkederne

Chipsproducenten har i 2012 haft en beskeden vækst på det danske marked, mens det især er eksportmarkederne, der løfter samtlige nøgletal.
Det danske marked for chips og snacks er en udfordring for den fynske chipsproducent, der melder om fremgang grundet større eksport. I 2012 kan Kims således præsentere en fremgang på alle nøgletal i regnskabet.

- Vi arbejder benhårdt for at opnå selv en beskeden vækst på det danske marked, mens vi har haft større succes med at udvikle vores eksport i 2012, siger Kim Munk, adm. direktør i Kims.

I forhold til året før steg nettoomsætningen fra 620 mio. kr. til godt 650 mio. kr. Nettoresultatet blev på 88,2 mio. kr. mod knap 74 mio. kr. i 2011.

Samarbejder med udenlandske detailhandelskæder
Kims har gennem flere år udviklet sin eksportforretning. I tæt samarbejde med en række detailhandelskæder i udlandet, udvikler Kims en række chips- og snacksprodukter, specifikt til den enkelte kunde. Og I 2012 har Kims såeldes udvidet sit forretningsomfang i både England, Tyskland og Holland.

- Danmark har været vores vigtigste marked i årtier og er det fortsat, men markedet er meget presset. Der er mange billige produkter at få, og konkurrencen om butikkernes hylder skærpes hele tiden, siger Kim Munk.

Først med nye produkter
Kims er markedsleder på det danske marked og leverer uden sammenligning danskernes favoritter, når det handler om chips og snacks.

- Vi skal som markedsleder være først med det sidste nye inden for chips og snacks. Kims skal altid have et sortiment, der er tilpasset danskernes forskellige behov, når de er sultne for sjov. Nøglen til fortsat succes for Kims handler om at fortsætte med at være innovativ, så vi bedre end alle andre rammer forbrugernes ønsker og behov, siger Kim Munk.

Blandt nyhederne i 2012 var bl.a.: Tjips, VinderMix, DippeDutter, Nacho, nylanceringer inden for nøddesegmentet og rørchips.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078