23948sdkhjf

Dagligvarekæde udvider sit sortiment med "dansk kvalitetsprodukt"

Fra næste uge vil man kunne købe økologisk mælk fra mejeriet Øllingegaard under varemærket Grøn Balance i Meny- og Spar-butikker.

- Jeg ser et stort potentiale i vores samarbejde med Øllingegaard, som vil bidrage til at styrke vores Grøn Balance-brand, siger Michael Christensen, kategoridirektør i Dagrofa.

I første omgang vil kunderne kunne finde skummetmælk, minimælk, letmælk og sødmælk fra Øllingegaard og Grøn Balance i køleskabene fra uge 33.

I løbet af efteråret vil flere produkter som smør og piskefløde komme til og derpå andre mejeriprodukter, der lige som mælken vil have Grøn Balance og Øllingegaards logoer.

Hos Øllingegaard ser direktør Leif Friis Jørgensen frem til at få virksomhedens produkter længere ud.

- Meny og Spar får et dansk kvalitetsprodukt, som jeg er sikker på, at kunderne vil tage til sig, siger Leif Friis Jørgensen, direktør for Øllingegaard såvel som Naturmælk.

Begge mejerier leverer til Grøn Balance-mælken.

Se nøgletal for:
Læs mere om: fødevarer
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.656