23948sdkhjf

Varehuschef blev brutalt overfaldet: Nu har butikken indført nyt tiltag

Det gik voldsomt for sig, da en varehuschef i Kvickly i Holstebro i den forgangne weekend blev slået i gulvet af en butikstyv. 

En flækket læbe og en kraftig hjernerystelse pådrog Martin Sandbjerg Nymand sig efter overfaldet - og nu har butikken indført et tiltag, der skal komme lignende episoder i forkøbet. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer

Der er nemlig hyret en vagt til supermarkedet i perioder, oplyser Martin Sandbjerg Nymand. 

- Det sker for, at medarbejderne skal føle, at det er trygt at gå på arbejde, forklarer han. 

Butikschefen er stadig sygemeldt efter søndagens overfald, og det er endnu uvist, hvornår han vender tilbage til sit arbejde. 

Butikstyven blev mandag varetægtsfængslet i fire uger på bagkant af overfaldet. 

Han er af politiet kendt for en kriminel fortid. Den 32-årige butikstyv nægter sig skyldig i anklagerne om butikstyveri og vold. 

Antallet af butikstyverier i den danske detail- og dagligvarehandel er i den seneste tid vokset markant, og nye tal fra Danmarks Statistik har vist, at antallet er det højeste i mere end tyve år.

Fakta om stigninger i antallet af butikstyverier

  • Butikker i Nordjylland har indrapporteret 42 procent flere butikstyveri i Crimestat i 2022 sammenlignet med 2021
  • Østjylland har rapporteret 44 procent flere butikstyverier i databasen
  • På Fyn har man indrapporteret 868 butikstyverier i 2022, hvilket er en stigning på 15 procent sammenlignet med 2021
  • Butikker på Sjælland og i Sønder-, Syd- og Midtjylland har oplevet en mindre stigning på cirka otte procent 
  • Der er registreret klart flest butikstyverier i København, hvor der i 2022 blev registreret 5.933 butikstyverier via Crimestat - en stigning på otte procent sammenlignet med 2021

Kilde: Dansk Erhverv og Crimestat

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079