Oliver Schaffer, direktør for international forretningsudvikling hos Sephora, siger, at målet er at åbne seks til otte butikker i større danske byer inden for de næste par år. Det skriver Berlingske Nyhedsbureau.
Sephora er samtidigt interesseret i at overtage nogle af de 35 selvstændige Matas-butikker, der ikke er omfattet af kædens børsnotering.
Søren Vestergaard-Poulsen, partner i CVC Capital Partners og bestyrelsesformand i Matas, tager dog kædernes ambitioner med ophøjet ro og siger, at Matas ikke har set konkurrencebilledet ændre sig væsentligt de senere år.