Garant Horsens Tæppetorv har fået henvendelser fra en række kunder, som er blevet kontaktet af en lyssky tæppesælger, der ringer fra et anonymt nummer og præsenterer sig som repræsentant for et firma, som ifølge ham har opkøbt bl.a. Horsens Tæppetorv. Det skriver Horsens Folkeblad.
Stig Lyse Nielsen, medejer af Horsens Tæppetorv, siger, at kunder har spurgt om identifikation, hvorefter sælgeren smider røret på. Stige Lyse Nielsen fra Garant Horsens Tæppetorv ærgrer sig over, at falske telefonsælgere huserer i området, og advarer borgere om aldrig at købe et tæppe gennem telefonen.