23948sdkhjf

De omfattende butikstyverier kan forhindres af alarmetiketter

Elektronisk varesikring er vigtigt for at bremse det rekordstore antal butikstyverier. Nordic Retail tilbyder nu varesikringsetiketter med tryk på - f.eks. butikkens eget logo.

Stigningen i inflationen har ført til en markant stigning i butikstyveri af mange forskellige varer. Hr. og fru Danmark er nu også jævnligt at finde blandt dem, der ”glemmer at betale” for alt fra dyre cremer, lusemidler og barberblade til shampoo, ost, vin, kaffe - og ikke mindst kød, der er blandt tyvekosterne som aldrig før, påpeger Jan Thomsen, Key Account Manager i Nordic Retail.

Han fremhæver elektronisk varesikring som en nem løsning, der kan sætte en effektiv stopper for de mange tyverier. Hvis alarmen ikke er deaktiveret ved kassen, når kunden går ud igennem de to antenner ved udgangen, så går alarmen i gang.

Alarmetiketter er den mest populære varesikring

Varesikring med brug af alarmetiketter er langt den mest populære og anvendte måde at beskytte detailkædernes produkter mod tyveri. Men det er langt fra alle butikker, der er tilfredse med at sætte de mindre kønne standardetiketter på varerne.

”Derfor har vi valgt at lancere en ny løsning med alarmetiketterne og bagvedliggende højfrekvent RF-teknologi, idet vi tilbyder kunderne varesikringsetiketter med tryk på. Det betyder, at de kan få specialdesignede etiketter med butikkens eget logo, falske stregkoder eller et budskab, f.eks. ”Købt i XX”. Det ligner ikke en alarmetiket og samtidig kan butikken promovere sig selv på produktet og minde kunden om, hvor det er købt,” siger Jan Thomsen.

”Alarmetiketter har været kendt i mange år, men det er stadig langt fra alle, der bruger det nok, selv om der ofte er tale om et omfang af butikstyverier, der udgør 1,5 pct. af omsætningen. Det nytter ikke noget at stille varerne væk som nogen gør, for hvis kunderne ikke kan se varerne, så falder salget drastisk. Vi kan kun opfordre til, at man får sat alarmetiketter på mange flere varer, end man gør i dag. Jeg taler ikke om at sætte en etiket til 30 øre på en vare til 4 kr. Men hvis vi f.eks. taler om en dyr creme til 900 kr., så skal der ikke stjæles mange af dem, før det ikke kan betale sig at have dem på hylderne,” siger Jan Thomsen.

Et ønskescenarie ville være, at producenter og leverandører satte alarmetiketter på, før varerne blev sendt ud. Men mange butikker kan også selv nemt gøre det.

”F.eks. Meny som pakker deres eget kød og sætter etiketter på med holdbarhed i forvejen,” siger Jan Thomsen.

Om Nordic Retail

Vi er sat i verden for at hjælpe detailvirksomheder med at effektivisere og optimere deres processer og aktiviteter.

Så kort kan det faktisk forklares, hvis vi skal opsummere, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed, samt dennes kunder. Det er nemlig den helt centrale målsætning i alt, hvad vi foretager os, at vores arbejde skal gøre arbejdet lettere for detailvirksomheders personale, samt oplevelsen lettere for de kunder, der besøger butikkerne. 

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219