Men ses der bort fra leveringen, så er det ikke markant dyrere at købe mad og drikke i de nye e-supermarkeder, end i de mere traditionelle butikker som Brugsen og Netto. Det viser en prissammenligning, som Berlingske Research har udarbejdet. Det skriver Berlingske Nyhedsbureau.
Den store vinder i undersøgelsen er Netto - her koster 20 valgte dagligvarer 488 kr. Netbutikken Todoor.dk er derimod den dyreste, hvor præcis samme varer koster 608 kr. E-handlen af dagligvarer er stadig i sin spæde start, men spås en stor fremtid.