Hvad den nye plads skal bruges til, er endnu ikke helt sikkert, men chef for Magasin i Odense, Johnny Buchgraitz, siger, "at det bliver noget, der mest henvender sig til kvinder." Det skriver Fyens Stiftstidende.
Han nævner selv lingeri og fodtøj, men understreger, at de ikke er færdige med overvejelserne.
Han siger, at de fleste af deres kunder i forvejen er kvinder, hvorfor det er dem, de satser på. Med udvidelsen får Magasin i Odense nu tre indgange, og Johnny Buchgraitz siger, at kunderne vil møde attraktive varegrupper med det samme, uanset hvilken indgang, de benytter.