23948sdkhjf

nShift lancerer Emissions Tracker til at måle og reducere drivhusgasudledning fra ehandelsleveringer

Nyt værktøj samler troværdige data om drivhusgas-udledning fra transport helt ned til individuelle forsendelser og hjælper netbutikker med at fremvise, hvordan de reducerer drivhusgas-udledning, overfor kunderne.

Emissions Tracker hjælper med at overholde EU's direktiv om rapportering af virksomheders bæredygtighed (Corporate Sustainability Reporting Directive - CSRD), som træder i kraft i 2024.

nShift, den globale leder inden for delivery management software, annoncerer i dag lanceringen af Emissions Tracker. Den nye løsning beregner drivhusgas-udledningen i forbindelse med hver forsendelse og gør det muligt for netbutikker at overholde reglerne for offentliggørelse af bæredygtighed, bevise deres miljømæssige troværdighed over for kunderne og se, hvor de kan reducere udledningen fra forsendelser.

Data fra Emissions Tracker hjælper netbutikker med at overholde reglerne for emissionsrapportering, herunder EU's direktiv om rapportering af virksomheders bæredygtighed (CSRD), som træder i kraft i midten af 2024. Den nye forordning forventes at påvirke omkring 50.000 virksomheder med aktivitet i EU, som vil blive underlagt obligatorisk bæredygtighedsrapportering.

Kunder foretrækker at handle bæredygtigt

81% af forbrugere ønsker at købe fra brands, der kan fremvise bæredygtighed. Men så mange som 40% af forbrugerne er mistroiske over for brands’ miljøpåstande.  Emissions Tracker leverer klare og troværdige data, som hjælper netbutikker med tydeligt at fremvise deres forbedringer.

Mattias Gredenhag, CTO hos nShift, siger: "Presset fra både kunder og myndigheder betyder, at det er nødvendigt for netbutikker i dag at have et overblik over deres udledninger. Emissions Tracker gør det nemt at generere detaljerede og handlingsorienterede bæredygtigheds-rapporter.  Det forenkler compliance-byrden og sparer tid for CFO'er og andre interessenter, der skal foretage den årlige rapportering. Desuden kan netbutikker bruge Emissions Trackers indsigter til at engagere kunderne i deres bæredygtighedsfortælling og fremskynde deres reduktion af udledninger fra forsendelser.

Fordele for netbutikker og varelagre

nShift Emissions Tracker er designet til at forenkle processen med emissionsrapportering. Alle transportørdata samles i ét rapporteringsværktøj og indbygges i en skabelon, der er nem at bruge. Beregningerne foretages på forsendelsesniveau, hvilket giver netbutikkerne mulighed for at undersøge forsendelsesdata, udarbejde nøjagtige rapporter og identificere hurtige gevinster til reduktion af emissioner.

For netbutikker, der allerede bruger nShifts delivery management software, giver Emissions Tracker adgang til emissionsdata for alle historiske forsendelser, så de kan foretage sammenligninger med tidligere måneder og år.

nShift Emissions Tracker giver også disse fordele:

  • Effektivitet - Rapportér hurtigt og nemt om udledninger fra levering og transport med ét klik på en knap uden behov for yderligere analyse.
  • Pålidelighed - Emissionsdata, som virksomheden kan stole på. Alt samlet på ét sted i et standardiseret format
  • Troværdighed - Tryghed ved at vide, at beregningerne er nøjagtige og fri for manuelle fejl. Løsningen bruger standardtakster, der er udviklet af Network for Transport Measures (NTM).
  • Nøjagtighed - Emissionsdata beregnes ud fra CO2e (kuldioxidækvivalent - et mere nøjagtigt og omfattende mål end CO2 alene).
  • Gennemsigtighed - Øg kundeloyaliteten og brandgenkendelsen ved at blive troværdig og gennemsigtig, når det kommer til emissioner.

Gredenhag konkluderer: "Vi tror på, at grønnere leverancer skaber bedre forretningsvækst.  Ud over at spore og styre emissioner hjælper vi også netbutikker med at tilbyde bæredygtige leveringsmuligheder samt kompensationsordninger og velgørenhed gennem forskellige leveringsmuligheder i netbutikkens online checkout."

nShift Emissions Tracker er i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder, herunder ISO 14083 og Global Logistics Emissions Council (GLEC) Framework.

For mere information om nShift Emission Tracker, besøg venligst vores side her.

Om nShift

nShift er en verdensførende virksomhed inden delivery management software, som årligt håndterer næsten en milliard forsendelser på tværs af 190 lande. nShifts software anvendes globalt inden for e-handel, detailhandel, produktion og tredjepartslogistik. Virksomheden har hovedkvarter i London og Oslo. nShift har over 500 ansatte fordelt på kontorer i Sverige, Finland, Norge, Danmark, Storbritannien, Polen, Holland, Belgien og Rumænien.

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141