Dermed skulle det i denne omgang være slut med aktiviteterne i Taulov, hvor møbelkæden Biva de seneste år har haft centrallager. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Men i Fredericia holder butikschef Jonas Kristiansen stadig åbent og siger, at de fortsætter, indtil de hører noget. Det viser sig, at der blandt de ansatte har været talt om kun at lukke butikker med underskud, og den lokale butik siges at have en god økonomi.