En helt ny virksomhedsstruktur og -kultur skal implementeres, og i den forbindelse fortæller Anders S. Andersen, ny direktør for Bygma Næstved, at de desværre har været nødsaget til at sige farvel til 17 medarbejdere, hvoraf nogle har fundet job i andre af Bygmas byggecentre. Det skriver Sjællandske.
Den nye direktør kommer fra en stilling som salgschef hos XL-Byg/Meding, hvor han har været ansat i 12 år, men han kender udmærket godt sin nye arbejdsplads.
Han fortæller, at de vil lave en stor håndværkerbutik fortrinsvis med professionelt værktøj, arbejdsbeklædning, maling og trælast.