23948sdkhjf

- Butikker tager ofte lavere avance på lokale fødevarer

Lokale varer er et hit på Bornholm.

Virksomheder som Pastariget, Svaneke Bryghus, Bornholmerslagteren, Bornholms Mosteri og rapsolieproducenten Lehnsgaard får god hjælp af øens detailbutikker.

Butikkerne tager således ofte en lavere avance på lokale varer, skriver Bornholms Tidende efter at have talt med Jess Hoffmeyer, der er medejer af distributionsvirksomheden Borngros. Virksomheden distribuerer lokalt producerede fødevarer ud til detail- og specialbutikker på både Bornholm og Sjælland.

- Det er det, vi er gode til. Men vi vejleder også om pris, og der synes jeg, man lokalt bruger det, man kalder avancefilosofi. Man viser respekt for producenternes pris, og så har butikkerne faktisk ofte en lavere avance på lokale varer. Det er uddelerne i butikkerne, der sætter prisen, og både Brugsen og Netto er med. Jeg som grossist tjener heller ikke ret meget, egentlig, og det er også for at vise respekt for de lokale varer, siger Jess Hoffmeyer til avisen.

Borngros har i sit katalog cirka 700 varenumre, fordelt på 20-30 bornholmske leverandører. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125