23948sdkhjf

De mest læste artikler | Del 1 af 5 | Big Dollar-chef, Irma-opråb og direktørskifte

Som nedtælling til årets juleferie bringer RetailNews i en artikelserie de 15 mest læste artikler. Her er nummer 15, 14 og 13

Vi starter fra bunden. 

Det gør man typisk, når man indleder en nedtælling til noget. 

Her er det de 15 mest læste artikler på RetailNews for året, der er omdrejningspunkt for en mini-julekalender i fem afsnit.

Og vi lægger med nummer 15, 14 og 13: 

15) Vildt voksende kæde åbner snart ny forretning: Her er butikschefen

Detailkæden Big Dollar - i Sverige kendt som Dollarstore - har store vækstplaner i Danmark. 

Inden for de kommende år vil kæden åbne et tocifret antal butikker - og har allerede sat de første butikker både vest og øst for Storebælt. Således også i nordjyske Hjørring, hvor man åbnede sin butik i slutningen af september. 

Den nye butikschef blev i samme ombæring afsløret - og det er en mand mange års erfaring fra detailhandlen. 


14) Alfred Josefsen i opråb til Coop: Så mange skal I fyre for at blive konkurrencedygtige

Den tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen var én af de fremmeste kritikere af Coop-koncernens nye strategi - Fremtidens Coop - som blev lanceret af Coop-direktør Kræn Østergaard Nielsen 31. januar i år. 

Foruden en række omstruktureringer internt i Coop-koncernen blev den beslutning, der formentlig trak allermest mediedækning, at Irma-kæden skulle lukke. 

Det faldt Alfred Josefsen for brystet - og han var ikke sen til at udtrykke kritik af den Coop-organisation, han selv var en del af fra 1999 til 2012. 

Han kom ligefrem med en opfordring til Coop om at fyre et firecifret antal medarbejdere på koncernens hovedkontor i Albertslund. 

Sådan gik det imidlertid ikke, men Coop-koncernen var alligevel ude i en fyringsrunde i april, hvor 180 medarbejdere mistede deres job. 


13) Salling Group skifter ud på direktørposten

At Per Bank på et tidspunkt skulle have et større - og internationalt - job engang i sin karriere i detail- og dagligvarebranchen kom nok ikke som nogen overraskelse. 

Så da det blev lanceret, at han i løbet af efteråret 2023 ville drage mod canadiske og detailgiganten Loblaw - med 190.000 ansatte og en omsætning fire gange så stor som Salling Groups - var det en naturlig udgang på det svendestykke, som den ingeniøruddannede topchef havde leveret i koncernen. 

Hans arvtager blev hans højre hånd igennem mange år, Anders Hagh, som hidtil havde været finansdirektør i koncernen igennem otte år. 

Efterfølgende har Salling Group præsenteret den tidligere Velux-finansdirektør, Peter Bang, som efterfølger til Anders Hagh i rollen som netop finansdirektør. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125