23948sdkhjf

Svensk kæde vil udfordre danske optikere

Når Smarteyes åbner en butik i Vejle næste måned er det kun startskuddet på en planlagt brilleinvasion af Danmark.
Svenske Smarteyes erklærer det danske brillemarked krig, når kæden i næste måned åbner den første butik i Danmark.

- Målet er 45 butikker inden for fire-fem år. Vi åbner i Vejle, for det er et godt udgangspunkt, hvor kunderne vil få øje på os, og vi kan gøre en forskel, siger Niels Adolfsen, adm. direktør for den nye danske afdeling af Smarteyes, til Jyllands-Posten.

Smarteyes har 40 butikker i hjemlandet Sverige, hvor omsætningen er på ca. 350 mio. kr. Og direktøren mener, at den svenske kæde kan ruske op i det danske marked, hvor ambitionen er at blive den næst største aktør.

- Vi slår på gennemsigtigheden med kun to priser. Du kan få en brille med enkeltstyrke til 1.450 kr., og du kan få en brille med flerstyrke til 2.950 kr. I den pris er det hele medregnet. Der løber ikke alt muligt andet på, når du først kommer ind i butikken, siger Niels Adolfsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078